Velkommen i sadelrummet

11-01-2015 10:12

Sadelrummet er ofte staldens pulserende hjerte, stedet alle staldens brugere benytter, og fungerer sadelrummet optimalt, så er grundlaget lagt for masser af positive oplevelser i stalden

Copyright Ridehesten.com
Det store sadelrum på Birkelunden.

Kolde vinterdage med våde dækkener, der får sadlerne til at mugne og striglerne til at føles klamme. Sadler der sidder i spænd mellem hinanden og er umulige at vriste ned fra væggen uden at tage to andre med i faldet. Ridestøvler der vælter rundt mellem hinanden på gulvet, og umuligheden af at åbne døre, mens man bærer på både sadel, hovedtøj og strigler.

Men sådan behøver det slet ikke være, for sadelrummet kan også være med til at gøre det daglige arbejde med hesten og stalden til en leg, og nogle sadelrum er af en sådan karat, at man nærmest fristes til aldrig at ville forlade dem igen.

Det er måske ikke alle forundt at lave sadelrum i flere rum eller over flere etager, men mindre kan heldigvis også gøre det.

Med sund fornuft og praktisk flair er det muligt at indrette et rigtig velfungerende sadelrum, som man kan have glæde af i mange år frem. Magasinet Ridehesten har spurgt de professionelle om gode råd vedrørende indretning af sadelrum, og så har vi set nærmere på nogle rigtigt flotte og funktionelle sadelrum.

Læs meget mere i magasinet Ridehestens januarnummer.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner