Ungrytterne gjorde juniorrytterne kunsten efter

10-06-2021 22:43

Her til aften formåede ungrytterene at ride endnu en andenpladsen hjem til Danmark på dressurbanen ved Nations Cuppen i Hagen, hvor Sara Aagaard Hyrm individuelt blev bedste dansker og placeret som nummer tre

Det har været en særdeles god dag for de danske ryttere ved stævnet i tyske Hagen, hvor der er danskere til start på både spring - og dressurbanen. Tidligere i dag formåede de danske juniorryttere at vinde sølv i deres Nations Cup og her til aften formåede ungrytterne at gøre dem kunsten efter. Hele ni hold havde meldt til start og ikke overraskende tog det tyske hold teten og henviste Danmark til andenpladsen, mens USA blev nummer tre. 

Det danske hold bestod af Kristian Würtz Green på Bovbjergs Zhivago e. Blue Hors Romanov/ Blue Hors Don Schufro (opdr. Hanne Damgaard og Leif Bovbjerg Jensen), Laura Jarlkvist Ramussen på  Åtoftens Dornier e. De Noir/ Rambo (Willy Hansen) og Sara Aagaard Hyrm på Skovborgs Romadinov e. Blue Hors Romanov/Mago xx (opdr. Esben Klinkby). Alle tre ryttere formåede at ride over 70%,  hvor Sara og Romandinov blev bedste dansker med 71,71% og samtidig individuelt nummer tre i klassen.

Se resultatet af holdkonkurrencen HER samt alle start - og resultatlister HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner