Camilla Tiefensee Schrøder
17-årige Theodor Linde opnåede i går placering i Prijs Stephex CSI2* 145 cm-rankingklassen ved det internationale springstævne i Lier, Belgien. Han sprang fejlfrit i hovedspringningen og fik fire fejl i omspringningen på Salto des Nauves e. Dollar de la Pierre/Le Sartillais (Etienne Poillon) og sluttede dermed på en 11.-plads i klassen, som havde næsten 100 deltagere til start.
Se resultatlisten
Theodors 15-årige lillesøster Noona har også opnået placeringer ved stævnet i går. I torsdagens CSI1*130 blev hun placeret med en fejlfri runde på Eurvette O e. Ard VDL Douglas/Manhattan (opdr. H. Oosterveld), og i CSI2* 135 cm blev hun placeret med fejlfri runde på Caipiroska e. Diamant de Semilly/Cascadeur (opdr. Stephex Stables).