Uden sko?

15-12-2012 09:24
Forskere har set nærmere på betydningen af det slid der opstår på hestehove, når hesten går uden sko
Copyright Ridehesten.com
Modelfoto: Ridehesten.com

Undersøgelsen tog udgangspunkt i seks forskellige heste, som skridtede, travede og galoperede på løbebånd tre gange ugentligt i fire uger, hvor forskere målte belastningen på hovvæggen mv. Man fandt frem til, at i de fleste tilfælde landede hestens forhove med yderkanten først og flyttede vægten frem mod tåen og hovens inderside. Forskerne noterede, at hovens deformationsmønster ikke ændrede sig mellem heste, kropsbygningstyper og gangarter. Belastningen på mediale og laterale områder øgedes med hastigheden, hvilket kan indikere en omfordeling af vægt ved hurtigere gangarter fra tåen til det bagerste af hoven. Den belastning, der blev målt under studiet, var inden for de fysiske grænser for, hvad hesten kan holde til uden at risikere skader og lignende. Både ændringer i klima og træningstype kan påvirke mængden og graden af ændringer i hov og tåvinkel. Forskerne anbefaler, at hesteejere er ekstra opmærksomme på ændringer i hovens facon, fx i forbindelse med ændringer i klima, foder, træning mv., selv om naturlige ændringer i hovens facon sjældent er skadelig hos sunde, rentgående heste. Undersøgelsen ‘Investigation of forelimb hoof wall strains and hoof shape in unshod horses exercised on a treadmill at various speeds and gaits’ blev offentliggjort i novemberudgaven af American Journal of Veterinary Research. Kilde: The Horse Find hele undersøgelsen via linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner