Charlotte Kusk Berwald
Tytten var en livsglad og arbejdsom sjæl, der altid mødte alle på sin vej med et smil og en venlig hilsen. De fleste husker ham uden tvivl som en dygtig Teknisk Delegeret hvor han med god ro og orden overvågede de danske stævnepladser, primært i Distrikt 12. Han var manden, der havde styr på tidstagning.
God mad på Vilhelmsborg
Tilbage i 2018 overtog Tytten cafeteriet på Vilhelmsborg, som straks blev døbt om til Tyttens Madborg. Ganske vist var han ikke udlært kok, men god gammeldags mad havde han forstand på at lave. Her fik han fire år hvor der blev langet stegt flæsk og engelsk bøf over disken. Efter årene på Vilhelmsborg skiftede han caféen ud med en food truck, der kunne hyres til stævner, konfirmationer og andre arrangementer.
Tytten blev 61 år. Ære være hans minde.