Thomas Bach Jensen
KWPN-hingstekåringskommissionen valgte i dag yderligere tre præmiehingste og endte således med i alt syv; og alle syv hingst med forskellige fædre.
Som fløjhingst udpegede dommerne en hingst efter Vivino (tidl. Helgstrand), nemlig den storrammede, elegante og yderst velfungerende So Unique STH, hvis mor har placeringer i lille tur. Hingsten fremstod som en fremragende model og med lidt længde i kroppen, hvilken passer godt ind i den hollandske avl. Hingsten virkede velovervejet og fornuftig og bevægede sig meget letfodet og med godt afskub. Absolut en fløjplads værdig.
Nærmeste konkurrent til denne meget komplette hingst var en hingst, der nærmest var i samme liga, nemlig reservefløjhingsten Everglow Gold e. Escolar og en Sir Donnerhall I-datter på navnkundige Weihegold, der har ligget nr. på verdensranglisten. Everglow Gold er opdrættet af Christine Arns-Krogmann, som også fik en præmiehingst i halvbroderen L'Avenir e. Le Formidable for to år siden. Med en hilsen fra sin morfar fremstod denne hingst som en af de mest moderne Escolar-sønner og med bevægelse i overmål.
Blandt de hingste, der var tilmeldt auktionen, var præmiehingste Scaramouche, som blev auktionens dyreste med hammerslag på 280.000 euro.
Årets dressurbetonede præmiehingste: