Tysk OL-rytter indstiller karrieren

24-09-2017 23:39

Den tidligere tyske OL-rytter Ulla Salzgeber har netop meddelt, at hun indstiller dressurkarrieren

Copyright Ridehesten.com
Ulla Salzgeber og Rusty, der her ses ved OL i Athen, 2004
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ulla Salzgeber var tidligere én af Tysklands førende dressurryttere og med den røde vallak Rusty e. Rebus/Akcent blev det til flere flotte præstationer. Ekvipagen har blandt andet vundet individuel bronze og sølv ved OL i henholdsvis 2000 og 2004 samt holdguld i begge år, individuel bronze og holdguld ved VM i Rom i 1998 og i Jerez 2002, holdguld ved EM i Verden i 1997, samt individuelt sølv og holdguld ved EM i Arnhem 1999 og individuelt holdguld ved EM i Verden i 2001. Dertil vandt Salzbeger og Rusty World Cup både i 2001 på Vilhelmsborg og igen året efter i ’s-Hertogenbosch.

Også med hesten Herzruf's Erbe e. Herzruf/Caletto, der kom til Ulla Salzgebers stald i 2005, er det blevet til mange fine resultater. Allerede året efter debuterede ekvipagen i lille tur, og i 2008 kom så debuten i Grand Prix. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Salzgeber og Herzruf's Erbes internationale gennembrud kom til CDI-stævnet i Mariakalnok i Ungarn i 2008, hvor parret både vandt Grand Prixen og Grand Prix Specialen. Samme år modtog Herzruf's Erbe "Otto Lorke-prisen" for at være den Grand Prix-hest i Tyskland, der udviklede sig bedst. Det meste af sæson 2009 stod hesten med en skaden, men i 2010 returnerede ekvipagen i konkurrence og opnåede karrierens højdepunkt ved at besætte 3. pladsen i World Cup finalen i Las Vegas.  

I 2012 blev Herzruf's Erbe igen skadet og blev sendt et helt år på fold i Ungarn, hvor han græssede sammen med Ullas tidligere tophest, OL- og World Cup-deltageren Rusty. Siden 2013 har det været vanskeligt for Ulla Salzgeber at holde hesten skadesfri, og ekvipagen blev således taget af holdet til Verdensmesterskaberne grundet hovproblemer hos Herzruf's Erbe. I februar 2015 havde hesten sin sidste optræden, da den i Neumunster vandt World Cup-kvalifikationen. 

Vil fokusere på træning og undervisning
Den 59-årige Salzgeber vil i stedet fokusere på sine ryttere og deres udvikling.

-   Når jeg kigger på mine medaljer, så tænker jeg tilbage på en meget spændende, tilfredsstillende og smuk tid, lyder det fra Salzgeber. Men nu gælder det de unge ryttere, og jeg foretrækker at være den, der guider dem på deres vej til topniveau. Jeg elsker træning og er meget passioneret omkring det. Nu kan jeg være endnu mere dedikeret til det og til mine ryttere, fortæller Ulla Salzgeber.

Der stadig vil fortsætte med at uddanne og træne heste, og måske deltage i nogle nationale stævner, men tiden for de store konkurrencer er et lukket kapitel.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner