TV: Det venter rytterne i aften

21-08-2015 16:12

Britt Carlsen

EM Aachen - Landstræner Lars Nørgaard Pedersen og springrytterne er lige nu ved at gå bane til aftenens holdfinale: Husk også at nyde det! Er et af Lars' gode råd

Copyright Ridehesten.com

Spændingen tager til i den danske lejr forud for aftenens holdfinale. Kulissen er sat, banen er klar, og lige nu går de danske ryttere bane sammen med verdens bedste ryttere, der i aften tørner sammen for at afgøre holdfinalen ved EM og kæmpe om de tre resterende pladser ved OL i Rio. 

Der er ingen tvivl om, at banens forhindringer i dag både er større og bredere end vi tidligere har set det i de foregående konkurrencer her i Aachen, men som landstræner Lars Nørgaard Pedersen understreger, så er betingelserne ens for alle, og alle skal kunne løse opgaven på banen. De danske rytteres heste har vist de magter opgaven, og i aften har igen af dem noget at tabe, men alt at vinde. De har opnået deres målsætning og skrevet sig ind i historiebøgerne, så nu gælder det naturligvis om at holde fokus på opgaven, men også huske at nyde den fantastiske kulisse, som lige nu er ved at blive fyldt af entusiastiske publikummer. 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner