Tre danske ryttere klar til kür

17-07-2016 09:22

CHIO AACHEN - Det er blevet søndag,og dermed sidste konkurrencedag i Aachen, hvor programmet står på Grand Prix Kür for tre af de danske ryttere 

Copyright Ridehesten.com
Agnete Kirk Tinggaard med Jo Jo Az. Foto: Jytte Lemkow

Vi har modtaget kommentarer fra den tidligere internationale dressurdommer, Jytte Lemkow, som rapporterer til Ridehesten.com:

Grosse Preis Von Aachen, såvel i springning som i dressur, kan sammenlignes med tennissportens Grand Slam. At blive vinder der, kan næsten ligestilles med et Europamesterskab. Men i fraværet af næsten hele dressureliten i dette OL år er dagens spændingsmoment især, hvem af de tre tyske ryttere kommer øverst på podiet, og hvilke ryttere kommer dem nærmes

De danske ryttere har følgende startnumre og tider: Agnete Kirk Tinggaard med Jo Jo Az starter kl. 10.00. Anders Dahl og Selten HW kl. 10.55, og som den bedstplacerede i gårdagens G.P. special, starter Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy som den sidste dansker kl. 11.15. Selv om Daniel Bachmann og Blue Hors Hotline også havde placeret sig, er reglerne jo sådan, at hvert land kun må stille med tre ryttere.

Følg med HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner