Trætter sædaftapning?

20-05-2014 09:46

Hesteverdenen har i mange år diskuteret, om en hingst kan gå i sporten og samtidig fungere som avlshest. Tyske forskere har nu forsøgt at finde ud af, hvordan sædaftapning påvirker hingstene

Copyright Ridehesten.com
Hvor hård er sådan en tur her for en hingst? Det har tyske forskere forsøgt at besvare.

Hippson.se fortæller, hvordan tyske forskere har fulgt 16 fuldblodshingste mellem 3 til 13 år. Hingstene blev aftappet - hvilket de var vant til - og forskerne målte deres hjertefrekvens og cortisolniveæt i deres spyt.

Det viste sig, at det for galophestenes vedkommende ikke var nogen synderlig belastning at blive aftappet. Deres puls gik gennemsnitligt op til omkring 90 slag i minuttet, hvilket svarer nogenlunde til hestens puls under transport, og i forhold til træning er det ikke ret højt. Cortisolniveauerne ændrede sig ikke bemærkelsesværdigt. 

Der var ikke sammenhæng mellem hjerteslaget og hingstenes alder, men derimod med hingstenes erfaring. Pulsen på de hingste, der havde været aftappet mest, steg tidligere - de syntes at vide, hvad der skulle foregå.

Det samme forskerhold har tidligere påvist, at sædkvaliteten ikke bliver dårligere, hvis galophestene løb samtidig med bedækningssæsonen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner