Præmiehingst til Katrinelund (videoer)

26-10-2019 17:37

Det lykkedes den danske hingstestation Katrinelund at erhverve en af præmiehingstene ved auktionen under hannoveranerhingstekåring i tyske Verden i eftermiddag

Copyright Ridehesten.com
Kat.nr. 84. Foto: Christina Beuke.

Den røde hingst med katalognummer 84, som avlsledelsen beskrev som en rigtig hannoveraner i moderne snit og med den rigtige farve for forbundet, blev erhvervet på auktionen af Katrinelund for 55.000 EUR.

Hingsten er efter Londontime/ De Niro/ Weltmeyer/ Lugano II og er ud af en hoppestamme, der har produceret flere kårede hingste og mange S-dressurheste. Det er planen at fremstille den tiltalende hingst til kåring i Dansk Varmblod.

Hingstekollektionen.

Præmiehingste solgt på auktion

Kat.nr. 03 e. Calido/ Silvia I: 52.000 EUR
Kat.nr. 06 e. Chacoon Blue/ Spartacus: 26.000 EUR
Kat.nr. 18 e. Grey Top/ Contendro I: 35.000 EUR
Kat.nr. 22 e. Cornet's Boy/ Polytraum: 55.000 EUR
Kat.nr. 44 e. Benicio/ Lauries Crusador xx: 34.000 EUR
Kat.nr. 48 e. Bon Coeur/ Licosto: 50.000 EUR
Kat.nr. 54 e. Cadeau Noir/ Licosto: 1.890.000 EUR
Kat.nr. 73 e. For Romance II/ Davignon: 240.000 EUR
Kat.nr. 82 e. Fürstenball/ Weltmeyer: 160.000 EUR
Kat.nr. 84 e. Londontime/ De Niro: 55.000 EUR
Kat.nr. 92 e. Quantensprung/ Sandro Hit: 44.000 EUR
Kat.nr. 94 e. Schwarzgold/ Don Frederico: 160.000 EUR
Kat.nr. 98 e. Vitalis/ Bon Bravour: 720.000 EUR

Se videre resultater, videoer og billeder på forbundets facebookside.

Copyright Ridehesten.com
Kat.nr. 84. Foto: Christina Beuke.

Dressurkollektionen syntes at have to tophingste, der skilte sig særligt ud, nemlig kat.nr. 100 e. Vitalis/ Floriscount og kat.nr. 54 e. Cadeau Noir/ Licosto. Mens førstnævnte allerede inden kåringen var opkøbt af statsstutteriet Celle, der havde sikret sig 50% ejerskab for at beholde hingsten i hannoveranerforbundets hovedområde, blev Cadeau-sønnen så den umiddelbart mest attraktive dressurhingste på auktionen, og samtidig er det en hingst, der repræsenterer noget anderledes blod.

 

Besynderligt auktionsforløb

Han kom ind som første auktionshest, og fik hammerslag på 1.890.000 EUR til fordel for Gestüt Bonhomme ved Berlin efter en budduel med Schockemöhle, men det var en yderst mærkelig budduel, hvor det forekom, at Ulf Möllers bud på vegne af Helgstrand Dressage blev ignoreret. Efter salget af denne allerførste auktionshest forlod både Schockemöhles og Helgstrands repræsentanter auktionshallen. Hele forløbet kunne opleves på en video, som en person fra et andet tysk avlsforbund havde lagt på Youtube, men videoen er nu gjort privat.

Pt. er denne video tilgængelig på Facebook:

Andendyreste hingst blev katalognummer 98 e. Vitalis/ Bon Bravour, der blev solgt for 720.000 EUR. Også for springhingstene gjaldt det, at den mest eftertragtede katalognummer 14 e. Diament de Semilly/ Sandro ikke var til salg på auktionen. Højeste pris for en springhingst af præmiekollektionen blev katalognummer 22 e. Cornet's Boy/ Polytraum, der opnåede hammerslagspris på 55.000 EUR.

Copyright Ridehesten.com
Kat.nr. 84. Foto: Christina Beuke.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner