Træningsophold hos Anna Merveldt i Italien

08-01-2011 07:41

Maja Golles

26-årige Ditte Frisbjerg er netop hjemvendt efter et flere måneder langt træningsophold i Italien hos Anna Merveldt

Anna Merveldt har udover at passe en karriere som træner bl.a. deltaget ved flere olympiske lege, verdensmesterskaber og europamesterskaber. Anna, som oprindeligt er fra Irland, men har boet i Tyskland i ca. 25 år, er bosat i Italien, hvor hun er en højt respekteret træner, men i den grad også rytter. Senest blev hun med hesten Coryolano nummer 25 ved EM i Windsor i 2009 og var ligeledes udtaget til WEG i Kentucky i år. 26-årige Ditte Frisbjerg har haft fornøjelsen af et flere måneder langt træningsophold hos Anna i Italien: – Først og fremmest er det meget givende at få korrigeret sin ridning gennem så intensiv træning og samtidig få nogle nye impulser og værktøjer til sin ridning, og det har jeg i høj grad fået hos Anna, det har virkelig været godt, fortæller Ditte til Ridehesten. Du kan læse endnu mere om Dittes træning og oplevelser i Italien i magasinet Ridehestens januarnummer.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner