Valegro vandt igen

27-08-2014 18:41

Britt Carlsen

WEG - Valegro og Charlotte Dujardin vandt - igen i dag i Grand Prix Special - og så er både Anna Kasprzak og prinsesse Nathalie i kürfinalen 

Det var absolut ikke helt fejlfrie ridt vi blev vidne til i dagens Special af de tre medaljevindere, men modsat EM i Henring sidste år, så red de dog ikke forkert program (det gjorde alle tre medaljetagere i Herning)
Valegro viste i dag at han ikke er en maskine, i den første piraffe gødede han: “He needed to go to the toilet while I needed a piaffe”, sagde Dujardin.

Allievel opnåede hun i dag alle titlerne: OL, EM , World Cup og nu også det klassiske verdensmesterskab i Grand Prix Special. Charlotte Dujardin med Valegro red fra dem alle i Grand Prix Specialen. Den var både kvalificerende for de 15 bedste som går videre til kür finalen og kampen om den individuelle klassiske titel. Charlotte og Valegro som var tilbage i superform opnåede 86.120% trods det at der indløb to fejl. Helen Langenhagenberg som red direkte efter Charlotte, hvilket gjorde sammenligningen optimal for de syv dommere, red fejlfrit og præsterede ligeledes et super ridt, men Damon Hill var især i starten af programmet knapt så præcis i sine overgangen som Valegro havde været. De opnåede 84,468%. På tredjepladsen kom endnu en tysker, Kristine Sprehe på Desperados FRH som med sine 79,762% var i behørig afstand fra de to superstjerner.

Anna Kasprzak og Donnperignon var tilbage i deres sædvanlige sikre stil i dag, og de leverede et ridt til 77,267%, hvilket gav dem en 7. plads. Med med et ridt til 75,462 % kom Nathalie som placerede sig som nr. 14 også med i kür finalen efter et ridt, hvor Digby gik det bedste den kan og viste sine stærke sider optimalt og hvor der ikke indløb nogle fejl. Flot gået af Nathalie der er gravid i fjerde måned og som trods det accepterede at at starte i Normandiet. - Det føltes som et ridt til over 80% udtalte Nathalie efter hun, med tårer i øjnene af glæde og vemod over sit ridt og tanken om, at det var den sidste Special sammen med Digby, der bliver pensioneret fra sporten.

- Bortset fra en lille fejlridning, så var det rigtig godt, jeg ved ikke hvad jeg tænkte på - det gik så godt, og så tænkte jeg, nu skal vi ind i 2'erne så ringede klokken, fortæller Anna, der lavde præcist den samme fejl som de tre medaljetagere i Herning sidste år. - Pepe gik helt vildt godt, det var virkelig en fornøjelse i dag. Det er også fordi Special- programmet ligger så godt til ham, fordi han er god til at øge og komme tilbage i. Det forstyrrede naturligvis at have den fejlridning, men ellers er det den bedste Special-tur længe. Piafferne var også bedre i dag. Det nager dog lidt i dag, at jeg laver sådan en fejlridning for det kostede måske en placering eller to. På fredag er det mit eget program, så der behøver jeg da ikke bekymre mig om det, sluttede Anna med en latter.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner