Topponyer fundet på Ridehesten.com

03-02-2014 11:19

Vibeke Gade Holmegaard

Ridehesten.com er også indenfor ponydressuren blevet et renommeret samlested for landets salgsheste. Sandra Kristoffersen har hidtil solgt to af sine dressurponyer igennem Ridehesten.com; den sidste i starten af januar

Ridehesten.com er stedet, hvor mange finder deres næste hest - helt fra den flinke fritidshest til den kommende sportsstjerne byder platformen på mange sider og muligheder.

I 2012, da Sandra var blevet for stor til sin 2’er pony Magic Sunshine, kom de for første gang i kontakt med Salgsdatabasen. Den nu 17-årige vallak havde de dengang købt af Victoria Vallentin og dermed havde det været en fornøjelse for Sandra at kunne komme videre og lære en masse på en ny pony. Dog skulle den nu sælges og egentlig lidt skeptisk kom de frem til, at Ridehesten måske var den mest brugte platform for salgsheste.

– Vi frygtede nu egentlig mest, at ponyen ikke ville blive set, nu hvor der også var så mange andre på markedet, udtaler Helle Kristoffersen.

Der gik kun to uger, inden de første ringede, og så var ponyen nærmest allerede solgt, da Michaela Navrsted-Jensen havde været der for første gang for at prøve den kærlige vallak. Nok indenfor en måned rejste ponyen til Sjælland.  I dag er han endnu en gang blevet solgt videre, også via Ridehesten.com, men står stadig i nærheden af familien Navrsted-Jensen på Nordsjælland.

Med sin kat. 1 pony SL Cuba e. Constantin /Bazar (opdr. Sanne Lauesgaard-Nissen) har Sandra de sidste to år startet både nationale og internationale stævner. Ekvipagen er blandt andet blevet dansk mester for klubhold i 2013 og har opnået masser af placeringer i løbet af året. I starten af 2012 havde de købt ponyen direkte af avleren.

– Cuba har lært mig rigtig meget, og jeg har haft utrolig meget glæde af ham. Selvom jeg stadig har et år som ponyrytter tilbage,  valgte vi at sætte ham til salg, da jeg ikke følte vi kunne komme så meget længere. Så er det kun fair at lade ham starte op med en ny rytter, så man kan tage presset lidt af ham, fortæller Sandra Kristoffersen.

Da beslutningen om salget blev taget, var det også lagt fast, at der skulle komme en salgsannonce på Ridehesten.com. Især nu da Familie Kristoffersen har kunnet sælge hendes gamle kat. 2 pony på samme måde.

I løbet af de første fire uger kom der omkring syv til otte henvendelser fra danske kunder, der havde set ponyen på nettet og to rytter kom hele vejen til det tyske Breitenburg for at prøve den 12-årige vallak. Nu har Familie Nørgaard købt ponyen og Julie, der lige som Sandra er 15 år gammel og dermed kun har et ponyår tilbage, er allerede rigtig glad for sin nye kammerat.

Selvom Sandra ikke længere rider på nogle af de ponyer, som hun har startede i 2013, er hun alligevel spændt, hvad det nye år ville bringe. Cuba er solgt og hendes 2’er pony Click-Clack, som hun bl.a. red NM på i Flyinge i 2013, er nu gået tilbage til ejerne, da deres yngste datter skulle overtage den. Alligevel står hun ikke helt uden pony.

– Jeg har i slutningen af sidste år fået en ponyhingst stillet til rådighed af det tyske ’Gestüt Grenzhöhe’, som dog ikke har prøvet så meget i nu. Men nu må vi se hvordan den udvikler sig, slutter Sandra.

 

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner