Topplacering til Fie og Miss Ésandri

13-09-2012 08:57
Ved det trestjernede dressurstævne i Leudelange opnåede danske Fie Skarsø en topplacering med den danske guldmedaljehoppe Fabrix Miss Ésandri

Onsdag aften var den danske ekvipage til start i den internationale 6-års klasse ved CDI*** Leudelange i Luxemburg. Det resulterede i en samlet score på 7,86 og en andenplads til Fabrix Miss Ésandri e. Sandro King / Quilted xx og Fie Skarsø (opdr. Lene og Claus Brix). Klassen blev vundet af den belgiske ekvipage, Katrien Verreet og hingsten Galliani Biolley e. Sir Donnhall I / Lanciano med en samlet sum på 8,02. Resultatlisten viser, at også danskeren Emma Glud Jørgensen var til start i klassen med Højersmindes Rolex e. Blue Hors Romanov / Blue Hors Don Schufro (opdr. Hans Peter Fuglsang). Finalen går i dag med første ekvipage på banen kl. 12.30. I de kommende dage vil der være en række danske ryttere i konkurrence ved CDI*** Leudelange i Luxembourg.

Videoer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner