Tobias Meyer vandt sit første tyske seniormesterskab

06-06-2021 14:22

Ved de tyske mesterskaber i Balve har den 33-årige springrytter Tobias Meyer vundet sit første tyske seniormesterskab, og det gjorde han med den 10 årige Greatest Boy - H

Copyright Ridehesten.com
Tobias Meyer. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen.

Kun to ekvipager i de tyske springmesterskaber for seniorer præsterede at ride fejlfrit i alle fire runder. Det gælder den 33-årige Tobias Meyer med den 10-årige KWPN-vallak Greatest Boy - H e. Carrera VDL/ Great Pleasure og Maximilian Weishaupt med den 10-årige hoppe Omerta Incipit e. Levisonn/ Candillo.

De måtte i omspringningen og altså en femte gennemridning, hvor begge ekvipager igen var fejlfrie. Tobias Meyer og Greatest Boy - H forcerede banen på 36,33 sekunder, hvilket var 0,40 sekunder hurtigere end konkurrenten.

– Det er en rigtig stor dag for mig. På vej hertil havde jeg regnet med alle muligheder, dog ikke at jeg skulle blive tysk mester, fortæller en lykkelig Tobias Meyer.

Se resultatet af det tyske seniormesterskab.

Se stævnets resultater.

Copyright Ridehesten.com
Tobias Meyer og hesten Samurai ved UVM i 2019. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner