To topplaceringer til DV-vallakken Dinaro i USA (video)

29-03-2021 11:01

Annika Knudsen Lorentsen

I weekenden vandt Dansk Varmblods vallakken Dinaro en 140 cm klasse, mens han blev placeret som nr. 3 i en 135 cm-klasse, begge gange redet af den unge irske rytter, Tom Wachmann

Copyright Ridehesten.com
Nanett Larsen og Dinaro ved senior-DM hos Absolute Horses i 2019. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Igen leverer den 13-årige Dansk Varmblods-vallak Dinaro e. Cardino/Crelido (opdr. Familien Jørgen Thomsen) flotte resultater i USA, hvor han med sin blot 16-årige rytter Tom Wachman vandt en 140 cm-juniorklasse i fredags og i går opnåede en flot tredjeplads i 135 cm-klassen. 

Tom Wachman er irsk og han har erhvervet sig Dinaro gennem sin træner, den irske toprytter Cian O'Connor, som købte Dinaro af danske Nanett Larsen tilbage i slutningen af 2019.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Nanett har redet Dinaro op igennem klasserne siden han var 5 år, og sammen har de opnået placering og redet fejlfrit i klasser i højden til og med 150 cm. Nanett har altså opnået flere flotte resultater med den lille DV-vallak både nationalt og internationalt inden han blev solgt, og siden salget har han forsat sin succes, og leveret flere flotte resultater med sin unge rytter i sadlen.

I videoen nedenfor kan I se videoen fra 140 cm-klassen, hvor Tom Wachman og Dinaro vinder efter en flot runde.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner