To danske sejre i Laholm

07-07-2025 09:02

Annika Knudsen Lorentsen

I weekenden var en række danske pararyttere til start ved internationalt stævne i svenske, og i går sluttede stævnet med to danske sejre

Copyright Ridehesten.com
Katrine Kristensen med Gørklintgårds Quater. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I sidste uge var en række danske paradressurryttere til start ved Laholms International Para Summer Dressage-stævne, og mens det danske hold for et par dage siden tog sejren i holdkonkurrencen, så sluttede stævnet i går med to individuelle danske sejre i kür.

Den ene af sejrene sikrede Katrine Bjelke Kristensen sig hos grad II-rytterne. Det gjorde hun sammen med hesten Gørklintgårds Quater e. Quaterback/Blue Hors Don Schufro (opdr. Jørgen Ravn), og sammen opnåede de 78,6 procent. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

I grad III var det Tobias Thorning Jørgensen der sikrede en dansk sejr i sadlen på den 9-årige Blue Hors Zackorado e. Blue Hors Zack/Florencio (opdr. Paul Rode). Den danske ekvipage opnåede flotte 78,7 procent. 

Foruden de to sejre blev det til flere danske placeringer, blandt andet i konkurrencen for grad IV. 

Se alle resultater fra stævnet her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner