TEST: Hvilket hestejob passer bedst til dig?

25-07-2018 12:19

Hvis du ELSKER AT HAVE MED HESTE AT GØRE og at omgås dem så meget som muligt, også i fremtiden, så se her, hvilket hestejob, der muligvis passer til dig!

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

1. Du skal hente din hest på folden og ser, at den har fået et stort sår på benet. Du:
a) Trækker hesten ind fra fold, renser dens sår og lægge bandage om.
b) Kalder på en erfaren, som kan hjælpe dig.
c) Ærgrer dig over, at du nok ikke kan ride de næste par dage og får nogen til at hjælpe dig med at ordne såret.
d) Finder de ting frem, der skal bruges, og beder så om hjælp fra en erfaren, så du er sikker på, du gør det rigtigt.

2. Du er på vej til stævne, det sner, og pludselig sidder bilen fast. Du:
a) Kigger ind til hesten for at tjekke, at den står roligt og ikke er påvirket af situationen, før du gør noget andet.
b) Ringer straks til Falck, så I kan komme fri hurtigt.
c) Lader dine forældre sørge for, at I kommer fri, de er bedst til sådan noget.
d) Beder om hjælp fra forbikørende og går selv i gang med at grave bilen fri.

3. Hvad tænker du mest på i din daglige træning?
a) At min træning stemmer overens med hesten og forgår på dens principper
b) At have det sjovt og hyggeligt med min hest og folk i stalden. 
c) At arbejde seriøst frem mod et mål og rykke opad i klasserne.
d) At blive bedre og bedre hele tiden. Lære nye teknikker og vide præcis, hvilke "knapper" jeg skal trykke på.

4. Hvor meget tid bruger du i stalden om dagen?
a) Jeg tager mig god tid til at ride og passe min hest, men bruger ikke for lang tid i stalden.
b) Jeg rider min hest, strigler den og nusser med den - så går tiden lige pludselig hurtigt.
c) Jeg er nok mest typen, der lægger vægt på ridningen - det er vigtigt, at min hest og jeg er i god konkurrenceform.
d) Jeg bruger en del tid i stalden - både på min og på andres heste. Jeg elsker at være omkring heste hele tiden.

5. Hvad er det vigtigste for dig ved at ride?
a) At jeg kan ride og opnå nogle resultater, mens både min hest og jeg har det godt.
b) At have det sjovt socialt i stalden og rart med hesten.
c) At nå de mål, jeg har sat mig - jeg elsker gode resultater.
d) At blive rigtig god - til alt!

6. Er du god til at lægge en plan for din træning og så følge den?
a) Ja, jeg er rimelig god til det. Men hvis noget kommer i vejen, så hesten ikke kan følge med, vælger jeg at skrue lidt ned for tempoet.
b) Nej ikke rigtig. Jeg synes ikke, man kan lægge planer for ridning - så er det ikke sjovt.
c) Ja, jeg er virkelig god! Jeg ved altid, hvad problemet med hesten er og forbedrer de svage sider.
d) Jeg prøver at overholde planerne - det går som regel, men til tider glemmer jeg dem helt, fordi der er noget andet, jeg bliver nød til at give mig i kast med.

Flest A´er
Du tænker meget på, om hesten har det godt. Det er vigtigt for dig, at du og hesten følges ad, og at træningen foregår på hestens principper. Du ved, hvordan man omgås heste rigtigt og hvordan man træner bedst muligt, både hvad skader og mål angår. Dyrlæge ville være et job for dig.

Flest B´er
Du kan godt lide at ride, men du syne, det er lige så vigtigt at have det sjovt, som det er at blive bedre. Venner er vigtige for dig, selve ridningen er bare med til at gøre det endnu bedre! Du er ikke typen, der passer til et hestejob - du skal bare have ridning som en hobby.

Flest C´er 
Du er meget opsat på at nå de mål, du har sat dig. Træningen er seriøs og hård - du elsker din hest og jeres samarbejde. I er et team, der sammen skal ud og indtage stævnebanerne. Konkurrencerytter vil passe godt til dig.

Flest D´er 
Du elsker at være i stalden og omgås heste. Du kan hænge ud i flere timer, ride andres heste og også hjælpe til. Desuden er du god til at hjælpe andre, når de har brug for det. Du er energisk og vil gerne lære mere hele tiden. Måske underviser eller berider ville være noget for dig?
 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner