Test dig selv: Er du en god dyreven?

29-12-2017 09:56

Tag JUNIORs test og find ud af, hvor god en dyreven, du i virkeligheden er!

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

1. Du har lovet en veninde at passe hendes hest, mens hun er på ferie. Da du kommer ind til hesten, ligger den ned og reagerer ikke på, at du giver den mad. Hvad gør du?

A. Du skynder dig at ringe til en dyrlæge. Det kunne jo være alvorligt

B. Du har givet den mad, så behøver du vel ikke at gøre mere, tænker du. Du tager hjem igen uden at gøre mere.

C. Du bliver lidt usikker på situationen, men vælger at vente til dagen efter for at se, om den har fået det bedre.

2. Du er i zoologisk med din klasse. I går forbi aberne, hvor du ser en abe, der ser ud til at have fået et søm eller lignende gennem hånden. Den jamrer sig voldsomt og har angiveligt stor smerte. Hvad gør du?

A. Skynder dig at finde en dyrepasser og fortæller ham/hende, hvad du har set. Og at du synes han/hun skal tilse dyret.

B. Griner over det mærkelige ansigtsudtryk, aben laver og går videre sammen med klassen.

C. Siger det til din klasselærer, som prøver at få dig beroliget ved at sige, at der nok ikke er noget galt. Du vælger at tro på hende og glemmer aben.

3. Du er på vej hjem fra skole med en veninde, da i ser en blødende hjort, som er blevet påkørt og ligger på vejen. Hvad gør du?

A. I cykler ind til siden, og du går hen til hjorten. Den ser ud til at have mange smerter, så i ringer til Falck, som kan komme og aflive den.

B. Du siger til din veninde, at det er mega ulækkert, men stiger alligevel af cyklen for at tage et billede med mobilen. Drengene i klassen vil helt sikkert synes, det er et rigtig sejt billede. Da billedet er taget, cykler i straks videre

C. Du holder ind til siden og tager et kig på dyret og dets skader. Da i er blevet enige om, at i ikke kan hjælpe det lidende dyr, beslutter i jer for at køre videre. Naturen må gå sin gang.

Nyheden fortsætter efter annoncen

4. Du opdager en dag, at familiens gamle hund på 17 år har fået det rigtigt dårligt. Den har længe været syg, men har nu tydeligt ondt.

A. Du siger det straks til dine forældre og foreslår, at i får dyrlægen til at vurdere, om den bør aflives, så den ikke lider unødigt.

B. Du lægger en godbid ned til den. Så kan hunden jo spise den, hvis den får det bedre.

C. Du foreslår dine forældre, at en dyrlæge kommer og giver den noget smertestillende. Men de må for alt i verdenen aldrig lade den aflive. Du kan IKKE undvære den hund i dit liv!

5. Din mormor har spurgt, om du ikke vil hjælpe hende med hendes snegleproblemer ude i haven. Du siger selvfølgelig ja – men hvordan gør du?

A. Du læser på internettet, at man kan købe nogle sneglehegn, som holder sneglene væk uden, at der sker dem noget. Du overtaler din mormor til at købe sådan et og sætter det så op.

B. Du ved, at salt virker godt, så dette hælder du ud over sneglene. Selvom du ved, at de kommer til at lide.

C. Du køber noget gift sammen med din mormor og lægger det ud til sneglene

Tæl dine svar og se resultatet her:

Flest A: Du er en ægte dyreven! Hvis et dyr er i nød, så er du der med det samme. Du kunne aldrig drømme om at lade et dyr lide.

Flest B: Du er slet ikke en dyreven! For dig er det ret ligegyldigt, om dyr lider eller ej – hvis det da ikke lige er dine egne. Du kunne godt tage at vise lidt mere hensyn til dyr generelt!

Flest C: Du prøver at være en god dyreven! Men det lykkedes ikke altid helt. Nogle gange vælger du de nemme løsninger, og det er ikke altid til dyrenes bedste.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner