TD og Dansk Supermarkeds talentpris

14-10-2015 07:25

Team Danmark og Dansk Supermarked uddeler talentprisen ved DR’s store sportsgalla, som bliver afholdt hvert år i januar. Prisen blev uddelt første gang ved arrangementet SPORT 2006, og nu har alle mulighed for at indstille egnede kandidater

Copyright Ridehesten.com

Team Danmark og Dansk Supermarkeds Talentpris hylder personer, der har gjort en helt særlig indsats for at styrke udviklingen af danske sportstalenter. Prisen går til en talenttræner, en sportschef, en ildsjæl i en forening eller i en kommune eller en anden, som i løbet af det seneste år har gjort en ekstraordinær indsats for talentudviklingen i dansk elitesport.

Alle har mulighed for at indstille kandidater til prisen. Du kan indstille din kandidat på Facebook og samtidig være med i lodtrækningen om billetter til årets sportsgalla Sport 2015 den 9. januar.

Du kan indstille din kandidat på facebook HERDu kan også sende en mail med en begrundet indstilling på talentpris@teamdanmark.dk. Deadline for indstillinger er 25. oktober 2015, hvorefter Team Danmark vil nominere tre kandidater til prisen.

Den endelige prismodtager blandt de tre kandidater vil blive fundet ved en afstemning blandt sportschefer i de Team Danmark-støttede sportsgrene. Talentudvikling er en central del af Team Danmarks arbejde. En god talentudvikling er forudsætningen for, at Danmark også i fremtiden kan levere store internationale resultater.

/DRF.

Læs også

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen