Talentudvikling og medierne

26-05-2014 19:19

Britt Carlsen

Her til aften har Dressurens Venner sat fokus på talentudvikling, og hvordan man får medierne til at interesserer sig for rideporten på en mere positiv måde. Der var et fint fremmøde til generalforsamlingen, hvor Jan Brink fortalte om den svenske model for talentudviklingen

Bregnerødgaard dannede her til afen en smuk og gæstfri ramme omkring generalforsamlingen i Dressurens Venner. Familien Zibrandtsen lagde faciliteter til mødet, hvor der efterfølgende blev inviteret til en guide til bedre mediedækning - et højaktuelt indslag af den tidligere prisbelønnede nyhedsvært og journalist Vibeke Hartkorn. Hun havde en enkel besked til ryttere og forbund: Vær god til selv at opsøge medierne med interessante, personlige indslag. Opsøg selv medierne og skab gode relationer til pressen, fortæl om jeres fantastiske sport. Pas på ikke at blive for fagnørdede, så personer udenfor sporten ikke forstår, hvad der foregår, men forklar åbent og enkelt. Brug de sociale medier, og være ikke ked af, at i måske mangler eksponering på tv, den kan i få på de sociale medier. 

Den praktiske demonstration blev indledet med vore to succesfulde DM, NM, EM, WEG og OL medaljetagere Stinna Tange Kaastrup og Caroline Cecilie Nielsen, der viste dagligt arbejde med deres landsholdsheste, som lige nu er inde i de sidste forberedelse frem mod DM på Broholm og forhåbentlig, sagde de begge, er på holdet til WEG i Normandiet senere på sommeren.

Jan Brink, den tidligere svenske landsholdsrytter og toptræner fortalte om den svenske model for talentudvikling, mens to af hans ryttere Anna Zibrandtsen og Marina Mattson. Det hele blev bundet sammen af dyrlæge og international dressurdommer Hans-Christian Matthiesen.

En af de kommende dage vil en videooptagelse fra seminaret kunne ses her på siden. Og så kan man læse mere i magasinet Ridehestens juli nummer.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner