Tæt løb i PRT-klasserne ved landsstævnet i Vejle

05-03-2022 09:25

Annika Knudsen Lorentsen

I denne weekend er ponydressurrytterne til start ved landsstævnet i Vejle, og i går leverede flere af de deltagende ryttere flotte progammer, og i særligt PRT-klasserne var der tæt løb omkring sejren

Copyright Ridehesten.com
Amalie Juliane Danvad Fredbøg med Spirit-Kick. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I går startede weekendens landsstævne hos Vejle Rideklub, og der blev blandt andet afviklet to PRT-klasser. En for kategori 2-ponyer og en for kategori 1-ponyer. Derudover red 3'er ponyerne LA3, mens der ligeledes var en PRI-klasse for både kategori 1- og 2-ponyer. 

I PRT for kategori 2, blev det Amalie Juliane Danvad Fredbøg der tog sejren med Spirit-Kick e. Clausholm Donatello/ Attention (opdr. Anita Andersen). Hun opnåede 71,932 procent, og var dermed skarpt forfulgt af andenpladsen. Her var det nemlig Silje Bjørk Gram med Thers Royal Rooster e. Brynithon Teifon/ Thorneyside The Terminator som opnåede 71,667 procent. 

På tredjepladsen blev det Sofia Rosenkilde med Timms My Fritz e. Grenzhoehes My Fireball/ Orchard d'Avranches (opdr. Jens-Peter Timm). 

I kategori 1-ponyernes PRT blev det Clara Cordes Arnkjær med Chico's Boy Højgaard e. GP Don Chico Højgaard/ Noble Champion, der tog sejren. De red til 72,735 procent. 

Andenpladsen var tæt på samme resultat og opnåede 72,265 procent. Her var det Louise Byskov Eybye med Dream of Cream e. FS Don't Worry/ Golden Dancer, mens Emil Pedersen med Lynet e. Golden Empire/ Marchi (opdr. Mitzi Mortensen) tog tredjepladsen. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Leah bedst hos kategori 3-ponyerne
I kategori 3-ponyernes LA3 blev det Leah Kjartan Ssøstrøm med Parcybedw The Distroyer e. Parvadean/ Double-U-Jay der tog sejren. Det gjorde hun med 73,084 procent og det var dermed en sikker sejr med godt 3 procent ned til nr. 2. 

Andenpladsen blev Amaia Hartvig Bruun Severinsen med Meraviglioso Stallone V. e. Harvent Universal Soldier/ Trefaes Serog (opdr. Vicky Mathiesen). 

Ingeborg i top af PRI
Dagen i går sluttede med en PRI-klasse, hvor kategori 2- og 1-ponyerne dystede side om side. Sejren gik til en kategori 2-pony, som blev redet af Ingeborg Elizabeth Schou. Hun red den 14-årige FS Calimero e. FS Dior de Luxe og sammen opnåede de 70,188 procent. 

På andenpladsen blev det Ann Christine Feldtmose med Nørlunds Spring Flower e. Boogie Dancer/ Antario N (opdr. Stutteri Stald Nørlund), mens tredjepladsen blev Sif Kruse Olsen med Kildegaards Alroy e. Taraco Fabio. 

Start- og resultatlister fra stævnet. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner