Syvende mesterskab er også særligt

20-07-2015 07:46

Edward Gal har i weekenden vundet det hollandske seniormesterskab i dressur for syvende gang - også denne gang var det en speciel oplevelse

Copyright Ridehesten.com

Som vinder af gårsdagens finaleklasse, Grand Prix Kür, ved det hollandske seniormesterskab i dressur udtalte Edward Gal, at det hver gang er lige specielt at vinde det nationale mesterskab. Det er nu syvende gang han har sikret sig mesterskabstitlen. Med hesten Glock's Undercover e. Ferro/ Donnerhall var Edward Gal overlegen stævnet igennem og mener selv, at der er flere point at hente. 

Gårsdagens resultater af Grand Prix Kür så således ud:

  1. 87,425%: Edward Gal / Glock's Undercover
  2. 82,125%: Hans Peter Minderhoud / Glock's Johnson
  3. 79,225%: Diederik van Silfthout / Arlando 
  4. 76,750%: Tommie Visser / Vario Hippiques Vingino

Se stævnets resultater HER.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner