Sydkoreansk dressurskandale udvikler sig

05-07-2017 18:49

Den sydkoreanske dressurrytter Yoora Chung, der tilbage i januar måned blev anholdt af Nordjyllands Politi, er nu en central del af retssagen i Sydkorea

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dressurrytter Yoora Chung blev anholdt af Nordjyllands Politi den 1. januar, efter at have været internationalt efterlyst af de sydkoreanske myndigheder for økonomisk kriminalitet.  

Rigsadvokaten vurderede efter en grundig sagsbehandling, at der var grundlag for at den 20-årige sydkoreaner kunne udleveres. Den afgørelse valgte Yoora Chung at anke,  hvorefter det var op til retten at afgøre, hvorvidt der kunne ske udvisning. Retten slog ligeledes fast, at Yoora Chung kunne udleveres til Sydkorea. En afgørelse der endnu engang blev anket. Siden er den anke trukket tilbage, og Yooura Chung blev udleveret til Sydkorea i slutningen af maj måned.

Ifølge The Wall Street Journal er støtte, ydet af Samsung til den 20-årige dressurrytter, nu endt som et centralt spørgsmål i korruptionsskandalen i den sydkoreanske retssag.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Anklagen går på, at Samsung angiveligt har kanaliseret penge gennem sponsorering af Yoora Chung og hendes sport til gengæld for politiske tjenester i Sydkorea. Samsung skulle angiveligt have lavet en aftale om at yde 16,3 millioner euro( > 120 millioner DKK) til støtte af et tyskbaseret sydkoreansk dressurhold. Målet med den økonomiske støtte skulle ifølge Samsung være med til at udvikle et koreansk dressurhold frem mod 2018 Asian Games samt World Equstrian Games i Tryon i North Carolina, USA. I henhold til Samsungs kontrakt skulle holdet, ifølge Reuters, omfatte seks ryttere og 12 heste, men holdet er aldrig vokset til mere end Yoora Chung og hendes træner.

Yoora Chung er hos FEI registeret til at ride fire heste: Rausing, Royal Red, Salvator og spanske Morgan Barbancons tidligere tophest Vitana V, der ifølge Reuters blev købt  for det svimlende beløb af 1 million Euro(> 7,5 million DKK).

Samsungs arving Lee Jae-yong blev anholdt tilbage i februar, men er nu anklaget for at have beordret sin virksomhed til at sponsorere den 20-årige dressurrytters drømme, mod at hendes mor, Ms. Choi  kunne få den daværende præsident til at få landets pensionsfond til at stemme for en sammenlægning af to Samsung søsterselskaber, en sammenlægning der ifølge anklagerne var et vigtigt skridt i konsolideringen af Lee Jae-Youngs samlede kontrol af Samsung Electronics.

/Dressage-news.com

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner