Sverige med magtdemonstration inden OL-finale

06-08-2021 14:56

Annika Knudsen Lorentsen

De tre svenske ekvipager, der er til start ved OL i Tokyo, var vist helt overlegen stil, og i dag leverede de den 10., 11. og 12. nulrunde til Sverige ved dette OL, og de er dermed sikkert videre til OL-finalen for hold i morgen

Copyright Ridehesten.com
Malin Baryard-Johnsson og Indiana. Foto: Hippo Foto - Dirk Caremans
Nyheden fortsætter efter annoncen

Peder Fredricson, Malin Baryard-Johnsson og Henrik von Eckermann fra Sverige, viser hvor meget OL-erfaring kan betyde i kombination med godt management og helt fremragende ridning. 

De har nemlig ikke lavet en fejl ved OL i Tokyo indtil videre, hvor de alle endte i top-5 i den individuelle konkurrence, og nu er klar til holdfinalen i morgen, som det bedste hold fra dagens kvalifikation. 

Alt er dog fortsat åbent i holdkonkurrencen, for alle holdenes resultater nulstilles, og derfor skal Sverige fortsætte deres gode stime, for at ride en medalje hjem til det svenske hold. 

Copyright Ridehesten.com
Henrik von Eckermann og King Edward. Foto: Hippo Foto - Dirk Caremans

Helt oplagt guldfavorit
Der er dog ingen tvivl om, at Sverige er en helt oplagt guldfavorit efter en enestående præstation, hvor det i alt er blevet til 12 fejlfrie runder. Alle tre svenskere endte i omspringningen i den individuelle finale, hvor kun i alt seks ekvipager var med. Her red de alle fejlfrit og endte som nr. 2, 4 og 5.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Peder Fredricson var medaljetageren, og dermed vandt han sammen med All In sin anden individuelle sølvmedalje, idet, at netop denne ekvipage også tog sølv i Rio i 2016. 

Der bliver selvfølgelig kamp til stregen, for i morgen møder Sverige de ni andre hold, der også har kvalificeret sig til finalen, og eksempelvis Belgien og Tyskland viste også god form i dag. 

Se resultatet af holdenes kvalifikationsklasse HER.

Finalen afholdes i morgen kl. 12.00, dansk tid, og kan ses på DRTV.

Copyright Ridehesten.com
Peder Fredricson og H&M All In. Foto: Hippo Foto - Dirk Caremans
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner