Britt Carlsen
Mange heste går med dækken en stor del af året. Et studie fra Duchy College, England viser, at dækkenvalget skal afstemmes nøje til vejrforholdene, da hesten let kan blive overophedet under et for varmt dækken.
Forskere konkluderede, at nogle dækkentyper markant kan øge kroppens overfladetemperatur ud over det, der anses for behagelige for hesten.
For mange hesteejere er det rutine, at hesten skal gå med dækken året rundt: vinterdækken, sommerdækken, stalddækken, fleecedækken, regndækken, fluedækken med mere. Og naturligvis skal hesten beskyttes under de svingende vejrforhold vi har herhjemme. De skal også beskyttes mod fluer og mitter og andre insekter, hvis de reagerer på dem, men man skal overveje nøje, hvilket dækken, der nu er passende under de gældende vejrforhold.
Ligesom mennesker har heste en termoneutral zone - et optimalt temperaturområde inden for hvilket de komfortabelt kan opretholde deres egen kropstemperatur. For voksne heste i mildt klima er dette mellem 5 grader celsius og 25 ° C. Mennesker har derimod en mere begrænset termoneutral zone på mellem 25 ° C og 30 ° C, når de er nøgne. Det betyder, at når mennesker føler sig kolde, er heste stadig er inden for deres komfortable zone.
Derfor kan ryttere træffe beslutning om, hvilket dækken hesten skal have på, og hvornår, baseret på, om de selv føler sig kolde. Derfor kan de give hesten dækken på, når det ikke er nødvendigt.
Overophedede heste
Pilotundersøgelsen blev foretaget af Kim Hodgess, en kandidatuddannelse fra Duchy College, England. Hun og hendes kolleger satte fokus på at måle hestens temperatur med forskellige dækkentyper, og både på stald og fold.
Tre af hestene gik med insektdækkener, der dækkede det meste af kroppen, inklusive halsen og maven. Seks bar fleecedækkener, to havde et quiltet tæppe på uden hals, og to heste bar ikke dækkener – den ene stod på stald, den anden gik på fold.
Overfladetemperaturen på hver hest blev målt ved at tape en lille temperaturdatalogger direkte på hver hest, lige under deres hofte. Miljøtemperaturen blev også registreret ved hjælp af temperaturdataloggere på boksdøren eller marken. Alle temperaturer blev registreret hvert minut i 24 timer.
Resultaterne viste signifikante forskelle mellem temperaturen på heste, alt efter, hvilket dækken de gik med.
Som man kunne forvente, var der ikke en stor temperaturstigning hos de heste, som bar de lette insektdækkener, en gennemsnitlig temperaturstigning på 4,2 ° C, mens de, der bar fleecedækkener blev målt til en stigning på 11,2 ° C, og dem, der havde lette vatterede tæpper, havde en gennemsnitlig stigning på 15,8 ° C. Forskerne konkluderede, at nogle dækkentyper markant kan forøge hestens overfladetemperatur ud over den, der er behagelige for hesten. Dette kan betyde, at hesten mister evnen til at regulere sin egen temperatur.
Selvom brug af dækkener og tæpper kan være nødvendigt for nogle heste, er det vigtigt at vælge den rigtige dækkentype til hver hest, og tage hensyn til miljøet omkring hesten.
– Denne undersøgelse var interessant for mig, da det fik mig til at stille mange flere spørgsmål om velfærd for dækkenheste, udtaler Hodgess, hun fortsætter: – Selvom denne undersøgelse fandt, at insektdækkener ikke havde nogen indflydelse på temperaturreguleringen, føler jeg yderligere forskning med et større antal heste, i varmere vejrforhold, med en blanding af mørke og lyse insektdækkener er påkrævet, før vi kan være sikre på de ikke har negativ effekt på hestevelfærd.
Kilde: Horsetalk
