Superliga og Grand Prix dressur

13-07-2012 09:37

Britt Carlsen

Falsterbo Horse Show | I dag bliver det tid for de "store" klasser ved Falsterbo Horse Show, idet springbanen byder på Superliga og på dressurbanen er der 3-stjernet CDI med dansk deltagelse
Copyright Ridehesten.com
Sidste år sejrede tyskerne i Superligaen i Falsterbo, de fører også denne års liga med stor afstand til konkurrenterne. (Foto: Ridehesten)

Sverige er i år i Superligæn, og Falsterbo Horse Show ligger græs til en afdeling i denne serie. Der resterer tre konkurrencer i Superligæn i år (Falsterbo, Hickstead og Dublin) og det er tyskerne, som har lagt sig suverænt i spidsen foran Holland, Schweiz, Frankrig, Belgien og England, mens Sverige og Irland deler sidstepladsen. Superligaspringningen begynder kl. 14.30 i eftermiddag og det er Irland, som har trukket start nummer et foran Tyskland, England, Schweiz, Holland, Frankrig, Sverige og Belgien. Svenskerne stiller i stærkeste opstilling på hjemmebanen med hele deres OL hold: Jens Fredricson/Lunatic, Malin Baryard-Johnsson/H&M Tornesch, Henrik von Eckermann/Coupe de Coeur og Rolf-Göran Bengtsson, der dog rider EM-vinderen Ninja La Silla og ikke hans OL-hest Casall. Inden vi når til Superligæn afvikles finalen i 5-års championatet på springbanen, her er der deltagelse af flere danske ryttere (Steen Blicker, Mie Daugaard Reimer samt norske Stein Endresen på den danske hingst Nimble). På dressurbanen er der i dag Grand Prix-dressur med dansk deltagelse. DM-sølvvinder Joachim Thomsen kommer til start med Akeem Foldager kl. 14.09, Helene Melsen har start kl. 14,36 på Akeem efterfulgt af Hasse Hoffmann/Tiesto. Kl. 15,09 rider Ride Møller Jensen og Sundorfs Manilla på banen. På dressurarenæn er der i dag også finale i 7-års championatet. Her er Betina Jæger Jensen ene om at repræsentere de danske farver.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner