Svensk Superliga sejr efter omspringning

13-07-2012 18:03

Britt Carlsen

Falsterbo Horse Show | Det blev en aldeles nervepirrende afslutning på Superliga springningen i Falsterbo i dag, da tre nationer måtte springe om for at afgøre klassen og blandt dem det svenske hold

Første runde i FEI Nations Cup i den bedste liga, Superligæn resulterede i 12 0-runder, og med Frankrig alene i spidsen med 0 fejl foran Sverige, Schweiz og England der alle havde fire fejl. Det skulle dog vise sig at der gik nerver og lidt træthed i ryttere og heste til anden runde, hvor vi blot fik syv 0-runder. De fire bedst placerede nationer fra første runde formåde at holde deres føreposition til trods for, at antallet af fejl begyndte at akkumulere. Da de fire bedste nationer blot manglede en rytter stod det klart, at der var stor mulighed for at klassen skulle afgøres med omspringning. Det krævede at England, Schweiz og Sveriges sidste rytter skulle levere en fejlfri runde og at Frankrigs Penelope Leprevost skulle have et nedslag. Omspringning en realitet Englands Robert Smith lagde ud med en 0-runde på Voila, men det lykkede ikke for Schweiz' Clarissa Crotta at matche dette, idet hun blev noteret for et nedslag. Spændingen var næsten til at skære i, da verdensranglistens nummer et Rolf-Göran Bengtsson red på banen med Ninja la Silla, de havde fore fejl i første runde, og Rolf var ved at give publikum et kollektivt hjerteslag, da han efter vandet ikke kunne få Ninja til at reagere på hans anholdning. Parret nærmest kravlede ind under den efterfølgende lodrette forhindring, men Ninja La Silla eksploderede op over forhindringen og resten af banen var en formssag for det rutinerede par. Og med 0 fejl blev der lagt maksimalt pres på den franske rytterske. Da Penelope Leprevosts Topinambour ramte b-forhindringen i trekombinationen brød der et jubelbrøl løs på stadion - svensk, fransk og engelsk deltagelse i omspringningen var en realitet. Svensk sejr Jens Fredricsson er netop blevet udtaget til det svenske OL hold med Lunatic, og han havde, som den eneste svenske rytter på holdet der talte samtlige svenske OL-ryttere, redet en af blot tre dobbelte nulrunder. Han var dermed selvskrevet til at forsvare svenskerne i omspringningen. Det blev rent faktisk de tre ryttere med dobbelte 0-runder, som kom til at kæmpe for hver deres nation om sejren, idet William Funnell/Billy Angelo og Jerome Hurel/Ohm de Ponthual repræsenterede England og Frankrig. Funnell lagde ud med en hurtig, men ikke satset 0-runde i tiden 40,75 sekunder. De svenske flag blafrede på tilskuerpladserne og jublen skyllede ned over Jens Fredricson der red Lunatic i et opskuet tempo. Da han red fejlfrit over målstregen havde han publikum i sin hule hånd og tiden på 37,62 sikrede sejren, idet franskmanden fik nedslag på den første forhindring i omspringningen. Tyskerne i front - svenskerne ude af nedrykning Tyskerne fører fortsat i den samlede stilling, nu foran Schweiz og Frankring, mens Sverige er trukket væk fra nedrykningsstregen og nu ligger på fjerdepladsen efterfulgt af Holland, England og med Belgien og Irland under nedrykningsstregen.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner