Succesfulde danske heste i Devon

03-10-2012 14:11
Ved det årlige dressurstævne Dressage at Devon på den amerikanske østkyst er der traditionen tro mange gode danske heste. Fredag aften gik både sejren og andenpladsen i Grand Prix til DV-heste

For canadiske David Marcus var missionen fredag aften at hjælpe sin danske hest Chrevi’s Capital til at overkomme sin sceneskræk, der som bekendt kostede det canadiske hold en diskvalifikation ved OL i London for to måneder siden. Capital kvitterede for Davids arbejde ved at præsterede ekvipagens hidtil bedste Grand Prix score på 71,213% og en sejr i klassen. Chrevi’s Capital er e. Chrevi’s Cavallo / Weinberg og er opdrættet af Vivian og Chresten Kristensen. På andenpladsen kom eks-canadieren Pierre St. Jacques, der med DV-hesten Lucky Tiger starter for USA og opnåede 70,745%. Lucky Tiger er e. Lucky Light / Caletto I og er opdrættet af Ellinor og Jens Peter Aggesen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner