Annika Knudsen Lorentsen
Sol, skyer og en smule regn har dannet rammen om første dag ved Bækgaarden Horse Festival. Syv klasser er blevet afviklet, og der har været mange fine runder på begge baner.
Dagens højeste klasse var en MA1*, som blev vundet af en af de norske ryttere der er på besøg i Danmark. Her var det Solveig Fotland Newermann med Niaras Stb Boy I Z.
En af tingene der var programmet i dag, var youngster tour. Hos 5-års hestene var det Jasmin Skyggebjerg med Bøgegårdens Classima e. Bøgegårdens Chigaco (opdr. Stina og Jørgen Schmidt) der tog sejren, mens Mikkel Laursen med Casaltonia e. Casallco tog sejren for 6- og 7-års heste.
I løbet af dagen vandt Isabell Victoria Frost Jensen desuden to klasser, mens Ulrich Gaarslev også kunne glæde sig over flere placeringer i top.
I morgen fortsætter stævnet, hvor der blandt andet er derby-kvalifikation på programmet.