Marie Helene Rigård Rohleder
Dansk Varmblods eliteauktion er netop afsluttet efter 66 føl kom under hammeren på Vilhelmsborg. Mange spændte mennesker fra hele hesteverdenen var mødt op for at se toppen af Dansk Varmblod avl blive fremvist og muligvis solgt på Dansk Hesteforsikring Elitefølauktion. Flotte føl, festklædte hestefolk og god stemning var ingredienserne til en vellykket elitefølauktion, hvor tempoet var højt og føllene friske.
50 føl fik ny ejer lørdag aften, og det giver en flot salgsprocent på 76%.
Her blev dressur hoppeføllet Vianna e.Fürstenball/Blue Hors Romanov (opdr. Ulrik Kristensen) solgt for over 420.000 kr. som auktionens dyreste føl til Helgstrand dressage.
– Den har det, vi leder efter. Vi vil have nogle føl med X-factor - sådan nogle hvor man spærrer øjnene op, når de kommer ind. Det er det, vores kunder gerne vil have, siger Thomas Sigtenbjerggaard fra Helgstrand Dressage.
Hingsteføllet Cordento II e. Cornet Obolensky/Cardento (opdr. Linus Camitz) blev solgt for 297.564 kr. til Jan List efter en heftig byderunde, hvor en køber fra Libanon var med over telefon, men måtte se sig slået af en meget glad Jan List. Det blev auktionens næstdyreste føl.
– Det var det føl, jeg ville have! siger Jan List.
Auktionsudvalget er meget tilfredse
Auktionsleder af elitefølauktion Louise Ringsbo er særlig begejstret for den gode kvalitet af føl, som hun betegner som helt exceptionel.
– Vi synes, at det er gået rigtig godt. Vi har fået en masse nye købere og masser af interesser fra udlandet, der var en med på telefon fra Libanon. Vi synes, at vi har holdt et flot prisniveau, og så har vi haft total udsolgt i hallen, siger Louise Ringsbo, auktionsleder af elitefølauktion.
Omsætning på Dansk Hesteforsikrings elitefølauktion blev på hele 5.083.342 kr.
Top fem af elitefølauktionens dyreste føl blev: