Struck skal undervise potentialegrupper i DRF

13-11-2023 18:12

Annika Knudsen Lorentsen

En ny elitestrategi i forhold til disciplinen military er klar fra Dansk Ride Forbund, og den inkluderer blandt andet nye potentialegrupper, hvor militaryrytter Jakob Binder Struck vil bidrage med sin erfaring

Copyright Ridehesten.com
Jakob Binder Struck da han vandt DM i 2018.Foto: Ridehesten.com/Maria Schacht
Nyheden fortsætter efter annoncen

– Det er vores klare overbevisning, at militarysporten i Danmark har et uudnyttet potentiale – også på eliteniveau. Vi har pt. en smal A-gruppe, men der er mange ryttere og personer i og omkring militarysporten, som både kan og vil satse på military. Vores nye strategi indeholder nye tiltag, som skal være med til at udvikle sporten på lang sigt, fortæller elitesportschef for springning og military, Annette Mosegaard i en artikel på Dansk Ride Forbunds hjemmeside. 

En del af den nye strategi indebærer oprettelsen af potentialegrupper, og der oprettes en for unge ryttere (pony-, junior- og ungryttere) og en for seniorryttere. Til at udvikle og træne disse potentialegrupper har rideforbundet allieret sig med Jakob Binder Struck

Jakob Binder-Struck. Jakob har gennem hele sit liv været en del af militarysporten og selv konkurreret på 3-stjernet niveau. Til dagligt er han bosat i tyskland, hvor han har en tæt tilknytning til den tyske militarysport.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I militarysporten har Jakob selv opnået flotte resultater, men da han tidligere på året kom til skade, har han igennem de seneste måneder brugt tiden på andre måder, stadig med tilknytning til sporten.

– Da jeg ikke har kunnet ride, har jeg måttet finde andre beskæftigelser og udover at give meget undervisning, som f.eks. en måned i Kina, er jeg begyndt på uddannelsen som terrænbanebygger i Tyskland. Det er godt for enhver rytter at se hvor meget arbejde, der faktisk er bag kulisserne, fortæller Jakob til Ridehesten og fortsætter:

– Udover terrænbanebyggerkurset, har jeg også engageret mig mere i "Elmar Lesch Sales Days". Jeg var i lære som berider hos Elmar, og vi har siden da haft et godt samarbejde. Når jeg starter min egen stald op igen, kommer jeg til at drive fra hans gård, hvor jeg lejer en staldsektion.

Læs mere om den nye strategi hos DRF.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner