Stor succes i Spanien

11-12-2022 19:05

Charlotte Kusk Berwald

Mens vi andre render rundt herhjemme i kulde og sne, slår andre deres folder nede i det spanske i Oliva og Valencia hvor de rider rundt under palmernes skygge. Det gør de ret godt

Copyright Ridehesten.com
Rikke Belinda Barker og Tabalou PS. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

I dag var Rikke Belinda Barker og Tabalou PS e. Taloubet Z/ Balou du Rouet til start i en Grand Prix springning, der blev afviklet i 150 cm., og det gjorde hun godt. Hun var blandt de syv, der red en nulrunde og dermed fik adgang til omspringningen.

I omspringningen blev det desværre til et nedslag og en placering som nummer fem ud af 50 deltagere. Klassen blev vundet af brasilianske Thiago Ribas Da Costa der på ryggen af Kassandra Van 'T Heike e. Epleaser Van T Heike/ Grandeur red to nulrunder og sluttede omspringningen i en tid på 36.28 og kunne tage 12875 euro med sig hjem. Se video af Rikke og Tabalou nedenfor.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Til start i klassen var også Martin Dinesen Neergaard på Carpe Diem van de Geeneinde Z e. Connor 48 x San Patrignano Cassini der fik fire fejl i hovedrunden. Søren Møller Rohde og Grace Ask e. Darco Derevel/ Contender indkasserede 6 fejl.

I en anden klasse, en 145 cm-springning, var Martin Dinesen Neergaard og First Choice HT e. Favorit Ask x Contendro I (opdr. H.C. Toft, Fredericia) til start og med en fin nulrunde indkasserede ekvipagen en placering som nummer 15. Til start i klassen var også Nicolas Pedersen på Tailormade Chalou Sem e. Chaloubet/ Stardust (opdr. Tailormade Horses) der også fik en nulrunde, men ikke var hurtige nok til at opnå placering.

Sejren gik til britiske Matthew Sampson, der på ryggen af Curraghgraigue Obos Flight e. Obos Quality 004 /Errigal Flight var hurtigst af alle og red en nulrunde i tiden 63.75.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen