Stine er taget på eventyr til Ecuador

16-09-2021 17:37

Stine Andersen

Stine Anders arbejder som frivillig for Ride Andes, hvor hun giver guidede ture i Ecuador. Hun fortæller her om eventyret i et blogindlæg, hvor vi kommer omkring alt fra hvilket udstyr de bruger, og hvorfor, til vigtigheden i korrekt indtag af mad under turen, for at undgå højdesyge

Copyright Ridehesten.com
Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Heads or tails. Sådan startede eventyret for britiske Sally Vergette. I 1996 tog Sally Vergette på ferie til Ecuador for at slippe væk fra storbylivet i Paris. Hun ankom til Ecuador uden de store forventninger, men endte med at forelske sig i landet og kulturen. Nu 25 år senere er hun her stadig. Sally Vergette startede Ride Andes I 1998

Jeg fandt Ride Andes på Facebook. Sally havde delt et opslag om, at hun manglede frivillige og da jeg tidligere har arbejdet som frivillig I både Chile og Sydafrika tog jeg chancen og sendte hende en ansøgning. Min veninde fra Tyskland, som jeg mødte i Chile, sendte hende også en ansøgning og ugen efter havde vi en videosamtale med Sally. Pga Covid19 blev vores tur udsat, men et år senere er vi ankommet i Ecuador.

Korrekt udstyr er vigtigt

Alle lande i Sydamerika har forskellige versioner af cowboys. F.eks. er de I Chile kaldet Huasos, i Argentina er de Gauchos og i Ecuador er de Chagras. Deres udstyr er også forskelligt fra land til land. I Ecuador rider de med hvad der minder mest om de nordamerikanske westernsadler. De er blevet tilpasset terrænet i Ecuador. De lokale chagras skal være i stand til at ride på de stejle bjergsider, galopere efter deres køer og ikke mindst være godt klædt på til deres lassokonkurrencer. De har fåreskind på deres sadler for varme og komfort. Hos Ride Andes rider vi med McClellan sadler. Sally har valgt at bruge McClellan sadler, da de minder mest om den traditionelle engelske saddel. Man er i stand til at ride dressur I dem, men samtidig er de komfortable, hvilket er en vigtig faktor når man skal sidde i dem op til 8 timer om dagen. McClellan sadlen er for de europæiske turister behagelige og man føler sig hurtigt godt tilpas. Sally bruger engelske hovedtøjer og rider med enten pelham eller et todelt bid. De lokale bruger større og mere aggressive bid.

Sallys dyrehjerte redede flere hesteliv

7 ud af 15 af Sally’s heste har hun reddet fra dyremishandling. Sally tog ud for at kigge efter nye heste og havde forskellige aftaler og planer om hvor hun skulle hen, men når hun er kommet frem har hestene været I så dårlig stand, at hun ikke har kunnet efterlade dem. 

En af Sally’s første heste er Alvarito. Hun havde en aftale med en bekendt, om at hun skulle ud og se på nogle af hans heste. Da hun ankommer til stedet får hun straks øje på en 2-3 års vallak der står bundet væk fra de andre. Hans man var barberet og hans hove var lige blevet ”ordnet”. Hun spurgte ind til vallakken og fandt ud af at han var ejet af en bonde, der ikke havde den fjerneste ide om heste. Alvarito var bundet, da han ikke ville stå stille, da de havde klippet og skoet ham. Sally købte ham og de første år var han aggressiv mod mennesker. I dag er han en trail master og en sand fornøjelse at ride.

Copyright Ridehesten.com
Foto: Privat

Veltrænede heste skal der til, når de skal ud på alt fra 1 dags til 10 dages ture

Nyheden fortsætter efter annoncen

Fordi Ride Andes er ejet og startet af Sally Vergette fra England er hestene også trænet i både dressur og western.

Hestene er ecuadorisk criollos. Criollo heste kan findes over hele sydamerika, men har udviklet sig forskelligt alt efter landet. De chilenske criollos er bedre til langdistance, mens at de ecuadoriske criollos skal kunne klare højden. De ecuadoriske criollos er derfor også mindre og har færre muskler. Sallys farm er 3100 m. oppe. I Cotopaxi hvor hun har de fleste af sine ture, er det 5897m.

På grund af højden er det vigtigt at hestene er veltrænede og bliver holdt i form. Hestene får salt hver anden dag, da der ikke er ret meget calcium i græsset. Det tager dobbelt så lang tid for hestene at optage deres mad, da der er mindre oxygen. Hestene skal derfor have mere mad, da de skal trække vejret mere og har brug for mere energi.

Ride Andes har ture over hele sydamerika. I Ecuador tilbyder Ride Andes 6 forskellige ture. Turene varierer fra 1 dagsture til 10 dagsture. Turene er både for nybegyndere og avancerede ryttere. Man kommer igennem alle tre gangarter, når alle er sikre på deres hest.

Den første dag starter man altid med en kort tur. Alle skal kunne nå at vænne sig til højden og de efterfølgende dage vil man komme højere og højere op. Ride Andes kommer med råd til hvad man kan spise og drikke for at undgå højdesyge. F.eks. er det vigtigt at drikke rigeligt med vand og spise små måltider i løbet af dagen.

Copyright Ridehesten.com
Foto: Privat

Ved Sally er du i gode hænder

Hvis jeg skulle være sammen med en person i 10 dage, 24 timer I døgnet, ville jeg være glad for at det var med Sally Vergette. Med Sally er der aldrig et stille øjeblik og man løber aldrig tør for historier. Sally er en karakter for sig selv. Hun er energisk, imødekommende, fuld af viden og ikke mindst, så tager hun sig godt af sine dyr. Alle Sallys heste er i god stand. Hver morgen bliver hestene tjekket fra top til tå. De bliver motioneret hver dag, hvad enten det er på ridebanen eller en tur ud i området. Sally medbringer altid en førstehjælpskasse og ekstra heste når hun rider ud. I tilfælde af en ulykke eller hvis en hest skulle blive halt.  Der er meget man skal være opmærksom på når man kigger efter rideferier. Ride Andes kan stå inde for deres ture og man får fuld valuta for pengene. 

På turene i Ecuador rider man forbi flere forskellige vulkaner, overnatter på haciendas der er flere århundrede år gamle og der er rig mulighed for at se kondors. 

Rideandes.com kan man se mange flere billeder fra diverse ture. 

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen