Stævnerne i Spanien er nu aflyst

13-03-2020 19:43

Camilla Tiefensee Schrøder

En stor flok danske springryttere er til start ved Mediterranean Equestrian Tour i Spanien, hvor flere har sprunget sig til placeringer til og med i dag, men alle stævnerne i landet er nu aflyst fra i morgen pga. coronavirus

Copyright Ridehesten.com
Internationale stævner og andre sports- og kulturbegivenheder i hele verden aflyses i disse dage pga. coronavirus. Arkivfoto: Ridehesten.com/Maria Schacht
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det internationale springstævne Mediterranean Equestrian Tour (MET) i Oliva, Valencia, har afviklet starter som planlagt indtil i dag, men efter at den spanske præsident har erklæret højeste alarmberedskab i Spanien de næste 15 dage, er stævnerne aflyst fra lørdag morgen.

Sådan lyder meddelelsen på Equipes resultatlister for MET, hvor en lang liste af danske ryttere har været til start. Også Sunshine Tour i Vejer de la Frontera, hvor en enkelt dansk rytter, Lærke Olesen, er til start, har ikke længere aktive startlister fra i morgen pga. risikoen for coronasmitte.

– Vi afventer pt., hvad der sker med lukning af grænser her nede, men vores plan lige nu er at starte vores rejse hjem søndag morgen, fortæller Martine Dinesen Neergaard, som er en af de danske ryttere, der deltager i MET.
– Vi holder os hele tiden opdateret angående hvad der kommer til at ske, og vi prøver at komme hjem så hurtigt, det kan lade sig gøre.

– Stemningen er egentlig ok, selvfølgelig er folk mærket af det. Men vi kan jo ikke rigtig gøre andet end at afvente på, hvad der sker. Folk kan blive her, hvis de ønsker det. Men en del er rejst hjem, siger den 27-årige springrytter.

Danske placeringer i Valencia
Flere danske ryttere har opnået placering ved stævnet i dag inden aflysningen. Bl.a. sprang Martin Dinesen sig til en tredjeplads i Silver 140 cm med en fejlfri runde på vallakken Helios. Frederik Frank Madsen blev placeret i Gold 140 cm på Black Pearl 92 e. Diarado/Sandro Boy (opdr. Oleksandr Onishchenko), og Jonathan Hvalsøe Saul blev nummer to i bronze 135 cm på Estrada.

Se resultatlisterne fra MET og Sunshine Tour

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner