Stabile ECCO Cup-vindere

04-11-2012 20:01

Maja Golles

Cecilie Lyndrup og Louise Zinglersen lå weekenden igennem stabilt i spidsen af hhv. juniorernes og ungrytternes 3. afdeling af ECCO Cuppen, der blev afgjort på Frederikshavn Rideklub, hvor der weekenden igennem har været afholdt dressurlandsstævne
Copyright Ridehesten.com
Louise Zinglersen og Cadillac.

Efter et flot og stabilt kürprogram kunne Cecilie Lyndrup indkassere en score på 75,083% på Lambada e. Lobster i FEI Junior Kür ECCO Cup Finalen. Dette gjorde hende til vinder af 3. kvalifikation af årets Junior ECCO Cup. På andenpladsen fulgte – ligesom i den indledende klasse - Alexandra Sørensen på Camiro Mandø e. Blue Hors Future Cup, der opnåede 74,333%. Tredjepladsen blandt juniorerne blev Sabrina Barnekows – hun fik en samlet score på 71,167% med Eridanus T e. Hohenstein E.H.. Blandt ungrytterne formåede også Louise Zinglersen at fastholde sin position fra den indledende klasse, og med en score på 73,333% vandt hun ungrytternes kür-afdeling på Cadillac e. Oldtimer Xx. Henriette Dam Vestergaard fulgte på andenpladsen med Leopold e. Loudini med scoren 73,000%. Med 71.083% blev Rikke Lindberg og Rigoletto e. Rubi-Royal treer. Weekendens kvalifikation var den 3. og sidste inden finalen, der afvikles hos Middelfart Ridecenter den 30. november - 2. december 2012. Se nyhed via link med samlede placeringer for 3. afd. af ECCO Cuppen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner