Sportsrideklubben melder klar til hold-DM

22-08-2024 15:34

I denne weekend skal det afgøres hvilket klubhold, der kan kalde sig dansk mester, når Agria DRF-mesterskabet i dressur for klubhold afholdes hos Sportsrideklubben. Stævnet skydes i gang i morgen, fredag, med en række distrikts- og landsklasser

Copyright Ridehesten.com
Nu skal vinderen af Agria DRF-mesterskabet i dressur for klubhold findes. Sidste års vinder var Strandagergaard Rideklub bestående af Michala Damm Frydenberg, Lea Colding-Jørgensen, Kathrine Springborg og Helene Melsen. Foto: Ridehesten.com/ Mie Thorup Poulsen.

Igen i år er det Sportsrideklubben, der danner ramme om Agria DRF-mesterskabet i dressur for klubhold. 19 stærke hold er i år tilmeldt, så der bliver kamp om stregen, når de tre medaljer skal uddeles. I morgen skydes stævnet i gang med et par forskellige klasser på både distrikts- og landsplan, hvor dagens højeste klasse bliver en Prix St. Georges, hvor der er et stærkt felt på tolv spændende ekvipager til start. 

Fakta
Agria DRF-mesterskab i holddressur

Regler for holdsætning

  • Et hold består af tre ryttere på tre heste, eller fire ryttere på fire heste. Rytterne på holdet skal alle starte for samme klub. Ingen rytter må starte på mere end ét hold. 
  • Hvis holdet består af tre ekvipager, rides der LA5, MB2 og Prix St. Georges. 
  • Hvis holder består af fire ekvipager rides der LA5, MB1, MB2 og Prix St. Georges. 
  • Minimum én og max to ryttere på holdet, skal være junior- eller ungrytter. 

Afvikling af mesterskabet

  • Mesterskabet består af en kvalifikationsrunde og en finale, og afvikles over to dage.
  • Resultatet af kvalifikationsrunden findes ved at lægge de tre højeste resultater for hvert hold sammen. 
  • Finalen afvikles for de placerede gold fra kvalifikationsrunden, dog mindst seks hold.
  • Startrækkefølgen i finalen er i omvendt rækkefølge af placeringen fra kvalifikationsrunden, og der rides samme programmer som i kvalifikationsrunden. 
  • Resultatet findes ved at lægge de tre højeste resultater fra kvalifikationsrunden sammen med de tre højeste resultater fra finalen for hvert enkelt hold. Vinderen er det hold, der rider med samlet højeste procent over begge dage. 
Fold up

Hele 19 hold og 75 ekvipager er meldt til dette års mesterskab for at dyste om titlen som dansk mester for klubhold, så der bliver helt sikkert spænding og kamp til det sidste om de eftertragtede medaljer. Mesterskabet løber af stablen lørdag, hvor de første ekvipager skal på banen i første afdeling. Her starter holdenes MB2-ryttere ud på den ene bane, mens LA5-rytterne rider på den anden bane kort tid efter. Senere på dagen skal de ryttere, der skal ride Prix St. Georges på banen, mens MB1-rytterne ligeledes skal til start på den anden bane. 

Copyright Ridehesten.com
Med et stærkt startfelt er der garanteret spænding til det sidste. Her ses en af sidste års glade vindere, nemlig Michala Damm Frydenberg og Heslegård's Filuna. Foto: Ridehesten.com/ Mie Thorup Poulsen.

Sportsrideklubbens formand Jakob Leth glæder sig til for tredje år i træk at kunne byde velkommen på de flotte faciliteter, hvor der i år er forbedrede tilskuerforhold: – Igen i år kan vi se, at mesterskabet er en stor succes, da der er 19 hold tilmeldt. Vi glæder os meget til at afholde det, og i år har vi forbedret vores tilskuerfaciliteter, så der er bedre plads til alle, der kommer for at heppe på de dygtige rytter. Med dansk sommer kan man aldrig vide sig sikker med vejret, men også det, er der taget forbehold for, fortæller Jakob: – Vejret ser en smule truende ud, så hvis der skulle komme regn, har vi sat et 30 meter langt telt op, så tilskuerne kan stå i læ

Udover optimerede tilskuerforhold, har Jakob Leth igangsat endnu et nyt initiativ, der kommer hesteejerne af de heste, der tager guldmedaljen med hjem, til gode: – Jeg synes vi skal hylde det gode ejerskab af heste. Uden ejerne, ingen heste. Derfor vil jeg i år gerne belønne hesteejerne til de heste, der er på det vindende hold med en sponsorgave, fortæller Jakob Leth. Så udover de flotte guldmedaljer, rosetter og ærespræmier, er der altså endnu mere at ride om for rytterne. 

Copyright Ridehesten.com
Sportsrideklubbens formand, Jakob Leth. Foto: Ridehesten.com/ Jørgen Bak Rasmussen.
Fakta
De tilmeldte hold

De hold, der skal kæmpe om titlen som dansk mester i dressur for klubhold er:

  • Dalby Rideklub
  • Frederikshavn Rideklub 
  • Nørre Åby Rideklub 
  • Børkop Rideklub 
  • Vallensbæk Rideklub 
  • Sportsrideklubben 
  • Noagård Rideklub
  • Ølgod & Omegns Rideklub
  • Ertebjerggaard Sports Rideklub
  • Strandagergaard Rideklub
  • Midtsjællands Rideklub
  • Roskilde Rideklub
  • Brammin Rideklub
  • Vordingborg Sportsrideklub
  • Revsø Og Omegns Rideklub
  • Viborg Rideklub
  • Ebeltoft Rideklub
  • Vallø Sportsrideklub 
  • Hovgaard Rideklub
Fold up

Søndag er det store finaledag, hvor vinderne af dette års Agria DRF-mesterskab i dressur for klubhold skal findes og kåres. De hold, der ikke kvalificerer sig til finalen, skal ligeledes på banen søndag, dog i B-finalen. I finalen skal LA5-rytterne på banen først, herefter MB1-rytterne, så MB2-rytterne og til sidst skal de ryttere, der rider Prix St. Georges på banen og afgøre mesterskabet. 

Der er altså lagt op til endnu en festlig weekend hos Sportsrideklubben, hvor landets klubhold mødes for at finde ud af, hvem der kan tage hjem med titlen som dansk mester for klubhold, en smuk guldmedalje og 15.000 kroner rigere. Sportsrideklubben glæder sig til at byde ryttere og tilskuere velkommen, men hvis du ikke har mulighed for at opleve spændingen live, kan du følge med på ClipMyHorse, der livestreamer hele weekenden. 

Du kan se stævnets start- og resultatlister her. 

Copyright Ridehesten.com
I år er der tilmeldt hele 19 hold og 75 ekvipager til dette års mesterskab. Foto: Ridehesten.com/ Mie Thorup Poulsen.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner