Britt Carlsen
Mine to fridage blev brugt på at se nogle af de andre arenaer og sportsgrene. Jeg var blandt andet inde og se håndbold, hvor Danmark spillede mod Tunesien. En anden tilskuer var kronprinsen som sad ret tæt på os, så min kollega Carlos Shiralipour og jeg fik os en lille snak med ham. Jeg nævnte at jeg selvfølgelig håbede på at se ham ved dressur finalen.
Desværre var arenaen slet ikke fuld af tilskuer, så Carlos og jeg gjorde det bedste cheerleader arbejde som vi kunne sammen med de andre danskere, og heldigvis vandt Danmark. Da kampen var slut blev tilskuerpladserne dog langsomt fyldt op. Det viste sig at til den næste håndboldkamp skulle Brasilien spille. Vi blev og så kampen og aldrig har jeg oplevet sådan en stemning før. Der blev konstant råbt, sunget og danset. Det var en stor fest og oplevelse.
Indledende runder i hold dressur.
Da jeg kom tilbage på arbejde var det den sidste dag af de indledende runder til hold dressur. Jeg fortalte mit team at Danmark havde to fantastiske ryttere på banen, Anna Kasperzak og Cathrine Dufour.
Til trods for at vi selvfølgelig skal opføre os objektivt og professionelt lovede hele teamet at klappe og hoppe ekstra vildt, når Danmark havde redet. Jeg håber at rytterne mærkede opbakningen. Det var i hvert fald en gave at se Danmark brillere på dressurbanen. Samme dag fik jeg også en gave af en fra mit team. En halskæde med det brasilianske flag og en bluse med glimmer bogstaver, hvor der stod ”Brazil”. Det var en smadder sød gestus og dagen efter medbragte jeg chokolade, som de heldigvis syntes smagte rigtig godt. Rent arbejdsmæssigt forløb dagen heldigvis stille og roligt, formentligt fordi der var overskyet og desværre kun få tilskuer, hvilket man måske også kunne se på tv.
Finalen med tysk sejr
Den næste dag startede ligeledes stille og roligt rent arbejdsmæssigt, men til slut på dagen under selve medalje ceremonien var der en hestepasser der blev sparket i hovedet. Kort før ceremonien var mange førstehjælpere blevet flyttede for at de ikke kunne ses på tv, hvorfor de nu også befandt sig langt fra ulykkesstedet. Vi havde et langt møde efter uheldet for at et sådan uheld kan håndteres bedre næste gang.
Min opgave var igen at holde øje med tilskuere. Jeg befandt mig tæt på Kristina Sprehes familien. De var smadder søde at tale med og selvfølgelig vildt spændte på Sprehes ridt. Der var en fantastisk stemning, specielt efter de havde sikret guldet, hvilket måske kan fornemmes på billederne.
På søndag står den på springning, og tilskuerpladserne er udsolgt.
Det bliver noget helt andet at være førstehjælper med fyldte tribuner, hvorfor vi skal møde rigtig tidligt og øve forskellige scenarier på søndag. Det bliver rigtig spænende og jeg glæder mig til at komme tilbage til arenaen igen.
