Cecilia Lindahl
Flere talentfulde springekvipager kunne også i dag indtage den flot byggede springbane og de fine faciliteter hos Riders Cup. Spænding var især på sit højeste i dag, hvor der var store pengepræmier på spil. Der var nemlig hele 7000 kr. på spil til vinderen af MB2** fredag og lørdag, og hvis én rytter formåede at vinde begge klasser lød den samlede dotering på hele 19.000 kr. udover den normale pengepræmie.
Det var desværre ikke tilfældet for Thomas Pihl Jensen og Medina, der løb med sejren i fredagens MB2**. Lørdagens sejr blev nemlig taget af Torben Frandsen på vallakken Lamborghini 91 e. Lord Pezi/Landael (opdr. Friedrich Niemeyer) efter en flot nulrunde i tiden 57,77 sekunder, efterfulgt af Rikke Vingeborg på Rayon de Soleil e. Hogwart/Pluspunkt (opdr. Familien Ingrid Franz-Josef & Dieter Lenneper) på andenpladsen i tiden 57,85 sekunder, stærkt efterfulgt af Kristian Skovrider på Zocker 19 e. Zandor Z/Acord II (opdr. Florian Rappold) , der efter nul fejl red ind i tiden 57,86 sekunder.
Kl. 17.30 red de første ekvipager på banen i dagens MA2** 140 cm, hvor det blev Jessica Toelstang og hingsten Luigi e. Lamentos/Concetto (opdr. Martin Pundt), der indtog sejren med nul fejl i tiden 57,65 sekunder. Jessica Støvring og Clipper e. Casanova/Bellekt (opdr. Tiit Talve) snuppede dagens andenplads med 60,79 sekunder, mens tredjepladsen gik til Robin Grauff Jacobsen på hoppen Chasse e. contender/casinni 2 (opdr. Th. Axelgård) med nul fejl i tiden 61,59 sekunder.
I skrivende stund konkurreres der i dagens sidste klasse, nemlig S1* 145 cm, mens det i morgen gælder Agria DRF-mesterskab i springning for hold.
Se alle resultater HER