Der blev rykket noget rundt på placeringerne i dag efter at DM-rytterne her i eftermiddag har været på terrænbanen. Rytterne i toppen ligger rigtigt tæt, så det bliver spændende at følge dem i den afgørende ridebanespringning i morgen.
Inden morgensdagens afgørende ridebanespringning ligger Peter Flarup og Calista E i spidsen. ( Foto: ridehesten.com)
Mongens Svane Rasmussen og Sara ligger nr. 2 efter terrænnet . ( Foto: ridehesten.com)
Sidste års DM-vinder Johan Iversen, måtte i dag forlade banen til fods. (Foto: ridehesten.com
Irene Mia Hastrup ligger nr. 3 efter terrænet. ( Foto: ridehesten.com)
Efter en spændende dag på terrænbanen i perfekt ride vejr, ligger Peter Tersgov Flarup og Calista E i spidsen før i morgen. Ekvipagen havde et flot fejlfrit ridt på forhindringerne, men der indløb 18,40 tidsfejl. Sammenlagt har Peter 61,94 fejlpoint efter dressuren og terrænridtet.
Lige i hælene på Peter følger Mogens Svane Rasmussen og Irene Mia Hastrup, med henholdsvis 62,08 og 70,12 fejlpoint.
Sidste års DM-vinder Johan Iversen måtte desværre udgå efter en ufrivillig afsidning på terrænbanen, både hest og rytter var dog uskadte, og gik selv hjem til stalden.