Spændende distanceweekend i vente

07-01-2019 10:08

Den første weekend i februar står i distancesportens tegn, når Distanceudvalget inviterer til spændende distanceweekend på Djursland. Her kan alle med interesse for distance mødes, skabe netværk, blive beriget med ny viden og hygge sig, når distancesportens forskellige samlinger forenes i en og samme weekend

Copyright Ridehesten.com

Besøg af Norges Landstræner
Der er lagt op til en meget spændende og inspirerende Distanceweekend den 1.- 3. februar 2016 i Rønde i Jylland. Distanceudvalget har nemlig været så heldige at få Fernando X Medina Guerrero til Danmark. Fernando er bosiddende i Chile, har sin egen distancestald og er eliterytter for Ecuador. Ydermere er den dygtige rytter uddannet dyrlæge og besidder en kæmpe viden omkring heste og distancesporten. Fernando er ansat som landsholdstræner i Norge, og han opleves som et behageligt menneske, som er utrolig dygtig til at dele ud af sin store viden. Fernando vil være til stede både lørdag og søndag. Om søndagen kan deltagerne også være med i en workshop i rytterbalance ved Stine Joy. Gennem praktiske øvelser sættes der fokus på de elementer, der bidrager til en bedre brug af kroppen under ridning, hvilket giver ryttere bedre mulighed for at hjælpe hestene.

Fredag d. 1. februar
Kl. 17.00-21.00 Samling for senior, junior og ungryttere med oplæg fra Sonja og Kenneth omkring Sportsplanen 2019.
Kl. 18.30-21.00 Mentorsamling

Der bestilles pizza til aftensmad

Lørdag d. 2. februar
8.00-8.30         Morgenmad til overnattende gæster
9.00-9.30         Årsberetning fra udvalget samt planer for 2019
9.30-10.00       Pause kaffe og kage
10.00-12.00     Fernando
12.00-13.00     Frokost buffet og networking
13.00-15.30     Fernando
15.30-16.00     Eftermiddagskaffe
16.00-17.30     Mulighed for valgfri af workshops – aftalerne er snarest på plads
18.30              Festmiddag med buffet og uddeling af priser

Søndag d. 3. februar
Kl. 8.00-9.00    Morgenmad for overnattende gæster
Kl. 9.00-14.00  Samling for officials og dyrlæger
Kl. 9.00-12.00  Samling for senior, Junior og ungryttere med oplæg fra Fernando
Kl. 9.00-14.00  Rytterbalance – workshop med Stine Joy

Der er kaffe, te og kage om formiddagen, samt en sandwich ved middagstid.

Tilmeldingsmuligheder
Deltagelse i alle tre dage (senior og YR, samt mentorer) inkl. overnatning 1300,-
Deltagelse til lørdag og søndag inkl. overnatning 1050,-
Deltagelse lørdag u/overnatning 550,-
Deltagelse søndag u/overnatning 450,-
Deltagelse fra lørdag kl. 16.00 til søndag kl. 14.00 inkl. overnatning: 850,-

Officials og dyrlæger deltager gratis i søndagens samling. Ved deltagelse flere dage ydes der en rabat på 200,- kr.

Praktisk info
Overnatning er på Lergravgaard, som har værelser af diverse størrelser. Skriv gerne ved tilmeldingen, hvem man vil dele værelse med. Medbring selv sengelinned med eller bestil direkte til Lergravgaard for 60,- kr.

Deltagere opfodres til selv at tage drikkevarer med. Der vil også være mulighed for at købe drikkevarer i begrænset omfang. Kaffe og te vil være til rådighed hele weekenden.

Tilmelding på DRF Go! senest den 10. januar

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner