Thomas Bach Jensen
Danish Derby Hestesportsrideklub er på Vilhelmsborg vært for DRF's indendørsmesterskab i springning i denne weekend i de tre kategorier junior, ungrytter og senior med rekordlange startlister.
Netop i aften er første afdeling i mesterskabet for junior- og seniorrytter afviklet, og det startede med en aldeles seværdig og spændende juniorklasse i MA1* (135 cm) med intet mindre end 35 startende ekvipager. Ni ekvipager har præsteret en fejlfri runde, og to dem er med samme rytter, nemlig Phillippa Wildfang Linde fra Sportsrideklubben.
Vinderen af aftenens klasse blev Emilie Mosegaard Christiansen (Ikast Rideklub) og Serupgårds Corona e. Carson Ask/ Casir Ask (opdr. Heidi Bickham) knap to sekunder hurtigere end Christine Thirup Christensen (Silkeborg Rideklub) og Afghan e. Arpeggio/ Weinberg. Se resultatet af juniorernes 1. afdeling HER.
Første afdeling i DRF's indendørsmesterskab i springning for seniorrytterne havde intet mindre end 52 ekvipager på startlisten her til fredag aftens S1* (145 cm), hvor blot fire ryttere red uden fejl, nemlig Christina Nielsen, Linnea Ericsson-Carey, Stine Cassøe Jakobsen og Søren Møller Rohde.
Sejren i aftenens klasse gik til Christina Nielsen (Riders Cup) og Griffen e. Dario/ Cavalier foran Linnea Ericsson-Carey (Øresundskystens Rideklub) og Boomerang e. Orlando/ Lux z. Se resultatet af seniorernes 1. afdeling HER.
Danish Derby Hestesportsrideklubs landsstævne på Vilhelmsborg byder i morgen eftermiddag på første afdeling af DRF's indendørsmesterskab i springning for ungryttere, og allerede i morgen aften afvikles den spændende finaleklasse for seniorrytter. For junior- og ungrytternes vedkommende er der finaler på søndag.
Ridehesten er i weekenden på plads med fotograf og skribent ved landsstævnet.
Se stævnets start- og resultatlister HER.