South Supreme er ikke mere

26-11-2009 10:47
Den irskfødte springpony South Supreme er blevet aflivet i en alder af næsten 32 år. Ponyen havde nærmest kultstatus i skandinavisk ponyspringning
Copyright Ridehesten.com
South Supreme ses her med Mia Pedersen ved Oslo Horse Show 2001 (Foto: Ridehesten.com).

South Supreme var en af de mest kendte springponyer i Skandinavnen og har konkurreret med både svenske og norske ponyryttere på internationalt niveau. Ponyen har den seneste tid haft spiseproblemer, hvorfor dens norkse ejerfamilie valgte at få den aflivet i mandags, skriver Tidningen Ridsport. Irskfødte South Supreme blev oprindeligt importeret til Norge af Kristine Kingsröd og har haft seks norske og en svensk rytter i sin konkurrencekarriere i springning. Han har deltaget i syv europamesterskaber! De seneste år har South Supreme levet som pensionist i Askim og mødte sidst sine mange fans for et par år siden, hvor han var hædersgæst ved Arctic Equestrian Games.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner