Christine Krogh Frausing
Skribent
Igennem de sidste par uger er det blevet til en hel del top 10 placeringer i 145 cm klasser for danske Søren Pedersen i Oliva, Spanien, og senest var det i går, da han med Tailormade Carem Sandy e. London/ Sandro Boy blev placeret som nr. 6. Parret red en fejlfri tur, i tiden 65,93 sekunder.
Til start i klassen var desuden Nicolas Pedersen med Tailormade Diarado's Boy e. Diarado/ Argentinus, men de fik desværre ærgerlige 4 fejl, i en tid der ellers var god. Tiden lød nemlig på 63,52 sekunder.
Søren Pedersen blev desuden placeret som nr. 9 i en 140 cm klasse, med hoppen Tailormade Chalou Sare e. Chaloubet/ Sandro Boy, efter en fin fejlfri tur.