Britt Carlsen
Publikum gispede da Action Man Ask Z e. Action-Breaker lettede ubesværet op over forhindringerne i finalen for 5-års heste ved Falsterbo Horse Show. Den skimlede hingst var helt i særklasse på forhindringern, både i hoved- og omspringning, og selvom Søren Møller Rohde skar vendinger og galoperede godt til på hingsten, så brugte de værdifuld tid i luften og det gav dem en femteplads i finalen. Søren satte sig også på 4. pladsen med Alegra Ask e, Cansakko som sprang sikkert. Sejren blev svensk til Alexandra Eriksson/Miami Bass e. Hip Hop, og så kunne de danske publikummer så glæde sig lidt over, at danskejede Crelido (Katrinelund) var far til finalens næstbedste, Cirino CM redet af Nicole Holmen.
Desværre fik både Stephanie Jones/Union Star, Maria B. Asfeg/Caprice Ask og Shannon Mejnert/Valløs La Rocca nedslag i hovedspringningen.
Se resultatet af klassen HER