Søndag i Damme

17-11-2014 08:01

Også sidste stævnedag i Damme bød på flere flotte danske resultater, blandt andet hele tre placeringer i Small Tour-finalen

Copyright Ridehesten.com
Nicklas Demant Hemmingsen og Capacity Wild Flower ved DM 2014.

Finalen i CSI1* Small Tour (120 cm) var dagens første klasse, og her formåede danskerne at springe sig helt frem i forreste række. Bedste dansker blev Nicklas Demant Hemmingsen på Capacity Wild Flower e. Dincky des Orts/Come Back II  (opdr. CapaCity Horses) med en flot tredjeplads, og lige efter på fjerdepladsen kom Christian Jansen på Søndervangs Cornelia e. Cornetto/Lancier (opdr. Else og Nis Ravn). Endelig blev det også til en niendeplads til Christoffer Lindenberg på Calvin Klein 30.

Christian Jansen snuppede endnu en placering søndag – sidste danske placering – da han på Noklits Dexon e. Corlando/Lavallo (opdr. Leif Sohnemann) opnåede en tredjeplads i trøstefinalen for den etstjernede CSI Medium Tour (135 cm).

Se flere resultater HER.  

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner