Sol over Årslevgaarden

10-05-2008 21:55

Mette Andersen

Fra lørdag til og med mandag holder Årslevgaardens Rideforening C-stævne for heste i dressur.

Ikke nok med at solen står på en skyfri himmel, men når man kommer til stævne på Årslevgaarden er der styr på tingene. Når man ankommer, står der en glad og imødekommende mand klar til at fortælle, hvor du skal parkere. Derefter skal man måske lige en tur på toilet, så kommer man ind på et toilet, som er gjort rent og klar til en masse besøgende i løbet af dagen, med papir, sæbe og varmt vand i hanen. Efter parkering og toilet besøg er det tid til en tur i sekretariatet, her møder man tre søde, smilende og hjælpsomme piger, nu kan dagen ikke starte meget bedre. Dressurbanerne er fine uden bløde steder, huller og store sten. Så er der udsigten over banerne, der er super. Først har man banen, derefter græsfolde med heste, så vand og på den anden side af vandet er der marker og skov så langt øjet rækker. Så hvis man kommer til at glemme programmet mens man rider, eller det bare ikke gik, som det skulle, så har rytterne alligevel haft en god dag på Årslevgaarden.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner