Smukke, danske friesere i Drachten

27-10-2008 18:03

Grethe Næsby

Avl
Flere danske frieseravlere markerede sig med flotte resultater til årets Centralkåring i Drachten d. 17.-18. oktober.

Omkring 180 heste var samlet i Drachten, Holland, d. 17.-18. oktober til årets Centralkåring. Samtlige heste havde opnået førstepræmie i 2008. Der var 5 danske frieserheste med til kåringen: Willeke fan de Adelvej (Harmen 424 x Krist 358) ejet og avlet af Jaring de Groot, Videbæk Willeke blev til kåringen på Vilhelmsborg i august ungchampion. Denne 1-års hoppe blev nr. 3 i sin gruppe. Rixt S. ( Doaitsen 420 x Jakob 302) ejet af Helle Fynbo og Flemming Andersen, Juelsminde. Hoppen havde til kåringen i Kootwijk, NL modtaget en 1. præmie og prædikatet Ster. Den 3-årige Doaitsen-datter deltog 3-års Championatet og blev kåret foreløbig Kroon. Rinske fan de Litshoeve (Jasper 366 x Tsjomme 329) ejet af Jonna Sørensen, Holstebro, blev også foreløbig Kroon og nr. 5 i sin gruppe. Hoppen blev i 2007 ungchampion på Vilhelmsborg og i år kåret 1 pr. Ster. Maaike fan de Adelvej ( Onne 376 x Olof 315) ejet og avlet af Jaring de Groot, Videbæk deltog i klassen 4-års og ældre sterhopper, hvor Champion fra Kåring Vest 2008 blev nr. 8. Suwert fan de Bül (Doaitsen 420 x Reyert 337) ejet af Pernille S. Nilson, Næstved, deltog i rubrikken med vallakker. Champion fra Ringsted 2008 blev nr. 2 i gruppen. Kilde: Dansk Frieser Forbund

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner