Smed skal erstatte kvæstet pony

07-05-2008 07:32

Maja Golles

En beslagsmed fra Kvistgaard i Nord­sjælland skal have fundet den store tegnebog frem, efter at Østre Landsret har dømt ham til at erstatte en pony.

Ifølge landsrettens dom skal smeden betale 235.000 med procesrente plus sagens omkostninger på 35.000 kroner. Ifølge dommen havde den medarbejder, som stod for at montere nye hestesko på ponyen Aron, ikke bundet hesten kor­rekt. Hvis det er nødvendigt at binde en hest under skoning, bør det ske med såkaldt høstbindegarn, der brister hvis dyret gør voldsomme krumspring. Det skete ikke, og dyret kom til skade. Aron var alene bundet i jernkæder, og det endte galt, da smeden lavede en pludselig bevægelse. Det skete under skoningen, hvor han vendte ryggen til ponyen, som nappede ham i bagdelen. Smedens pludselige bevægelse fik ponyen til at kaste sig frem, og da snorene ikke knækkede, underløb den sig selv, slog en baglæns kolbøtte og landede på ryggen, fremgår det af smedens egen forklaring til retsbogen. Kilde: TV2

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner